Torsten Sletsko...'s profileSprogforklaringPhotosBlogListsMore  |  Tools Help |
|
SprogforklaringOrdets og sprogets betydning, bag kultur, historie, samfund og meget mere... April 29 Denne morgens mulighed:Vinterskolens favoritsangHøjskolesangbogen i højsædet på Bornholms HøjskoleBornholms Højskoles Vinterskole som startede i oktober 2008 har netop taget sin afslutning ultimo april 2009 for at give plads til Sommerskolens mange kursister. Sunget er der blevet i rigt omfang i vinterens løb, og udover ved musiklinjens mange koncerter og højskolens kor er der blevet sunget dagligt både til morgensamlinger, på de mange højskoleaftener, og ikke mindst i dagenes løb er højskolesangbogen fundet frem ved enhver given lejlighed. En af de hyppige gengangere er højskolesangbogens nye sang "Denne morgens mulighed" (nr. 26). Den er suverænt røget ind som klar favorit på førstepladsen. Sangen er skrevet af Johannes Møllehave i 1992, og Mogens Helmer Petersen har samtidig sat melodi til: Denne morgens mulighed. Melodien kan afspilles her: November 20 Det lysner over skoven:En højskolesang fra BornholmElever fra Litteraturholdet/Skriveværkstedet på første del af vinterskolen på Bornholms Højskole har forfattet en sang, der netop handler om livet set ud fra det, at gå på Bornholms Højskole. Sangen går på Carl Nielsens melodi, "Jeg ved en lærkerede", fra 1924, og teksten er sammensat af elevgruppen på holdet ved fælles tankeudveksling og notering af stikord, som skulle indgå i sangen. - Her er resultatet:
Irena, Klaus, Jens, Svip, Kirsten, Torsten, Lillian - efteråret 2008. August 21 Det var dengang:Om struktur og færgeforligI gemmerne dukkede der et par indsigelser op fra omkring årsskiftet 2004/2005 om den politiske situation, Bornholm dengang var rådet ud i. Til Det konservative Folkepartis blad, Politisk Horisont, sendtes en artikel den 25. december 2004 med følgende indhold: Færgeforlig en katastrofe for Bornholm
Folketingets færgeforlig om trafikbetjeningen af Bornholm er mildest talt en katastrofe.
Trafikminister Flemming Hansen kalder det et godt forlig for såvel bornholmerne som samfundet i øvrigt.
Ingen på Bornholm er enig med trafikministeren i dette og står helt hovedrystende overfor trafikministerens påstande om, at samtlige har nikket ja til forliget.
Mon trafikministeren har taget fejl af hovedrysten og nikken?
33.000 underskrifter
Vi er derfor på Bornholm meget skeptiske overfor trafikministerens skråsikre udtalelser - senest i spørgsmålet om en fast Femerforbindelse og nedsættelse af Storbæltstakster. En nedsættelse af takster må vel også gælde BornholmsTrafikken! Og Arne Ohlsen fra Haderslev by-konservative skriver (Politisk Horsont nr.4/2004), at demokratiet er i fare, når vi har "en politiker, der mener, at han alene vide" i spørgsmålet om Femerbroen.
På Bornholm med knap 44.000 indbyggere - i øvrigt nogenlunde det samme som Færøerne - har man indsamlet over 33.000 underskrifter for at bevare natfærgen til København, så den i lighed med Oslobåden og Polensfærgen kunne lægge til i Nordhavn. Centralt beliggende med gode offentlige transportforbindelser og senere også en god vejforbindelse til Lyngbyvejen!
Alligevel valgte man at lade færgen anløbe Køge - en sjællandsk provinsby - som ingen bornholmere har ønsket det - med unødvendige investeringer til følge.
Man har valgt at investere i to ropax-færger til Køgeruten, der (måske?) i visse tilfælde kan afløse på Ystadruten i tilfælde af færgenedbrud. Problemet er blot, at de de hver kun kan medtage ca. 400 passagerer.
M/F Jens Kofoed til Ålandsøerne
Ydermere har man trods advarsler fastholdt salg af den ene af vore to konventionelle færger trods protester og indsigelser fra Bornholm!
M/F Povl Anker skal så sejle dagtur til Køge, klare Rügensejladsen, Rønne- Sassnitz og supplere på Rønne-Ystad, hvor H/F Willum Clausen sejler i fast rutefart.
"Willum" kan ikke klare for høje bølger, hvad der ofte er i Østersøen, og har erfaringsmæssigt ofte nedbrud.
I sådanne tilfælde har man tænkt sig at kunne indsætte M/F Povl Anker med en stand-by-tid på 24 timer på Ystad-ruten.
5.000 på kajen
Sker dette midt i turisthøjsæsonen risikerer man ifølge eksperter og BornholmsTrafikkens direktør Mads Kofod at skulle efterlade op til 5.000 passagerer i såvel Ystad som Rønne!
Trafikministeren postulerer, at dette ikke har hold i virkeligheden, og at et nedbrud højst kan ske hvert femte år.
Realiteten er imidlertid en anden.
Derfor tvivler mange bornholmere på demokratiet, og det er svært at markedsføre konservativ politik på øen, hvorimod Enhedslisten, som har lyttet til Bornholm, har gode kår.
Alle andre har travlt ved håndvasken!
Og i øvrigt: Hvad skal færgen i Køge, når man - uden at spørge bornhomerne - har indlemmet Bornholm i Hovedstadsregionen med Hillerød som hovedstad?
Torsten Sletskov
Akademiøkonom i turisme
Kai Sonnesvej 2
3760 Gudhjem
Denne artikel blev aldrig offentliggjort i "Politisk Horisont"; der blev end ikke svaret på den!
Den 31. december 2004 afsendtes følgende indsigelse til Indenrigsministeriet vedrørende strukturreformen:
Emne: Indsigelser vedrørende strukturreformen. Bornholm
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Send a private message
Tell a friend
Add to My MSN
Add to your network
Sign up for alertsJuly 18
Skånelandske Flagfester:
SKÅNELANDSFLAGET
FLAGFEST I SLANGERUP 2007
Søndag 15. juli 2007 var det Det Skånelandske Flags Dag. Denne falder hvert år på den tredje søndag i juli måned - næste år således søndag 20. juli 2008.
Denne placering midt i juli måned bestemte de første arrangører af flagfest for Skåneflaget, da de planlagde begivenheden søndag 16. juli 1967. Festen blev da holdt på kaffestuen Bialitt øst for Landskrone i Skåne og herefter hvert år den tredje søndag i juli måned. I de første mange år udnævntes "Årets Skåning" på denne julifestdag.
15. juli 2007 holdtes der flagfest for Det Skånelandske Flag i Skåne ved møllen i Kronetorp nordøst for Malmø, hvor den fornøjelige skånske folkesanger og entertainer Leif Carlsson underholdt. Her blev der uddelt skåneflag til institutioner og enkeltpersoner, der i årets løb havde gjort noget særligt for Skånelandene.
Skåneflagdagen blev også fejret ved, at enkeltpersoner lod Skånelandsflaget stryge til tops på deres flagstang. Det skete bl.a. i Bellinge (Odense) på Fyn, hvor et nyt medlem i Foreningen Skånsk Fremtid hejste Skånelandsflaget, som han for nylig har købt i farvehandelen i Dragør på Amager hos Jørgen Palm Steffen, der er bestyrelsesmedlem i Foreningen Skånsk Fremtid og som plejer at arrangere foreningens traditionelle julefrokoster.
Den næste julefrokost (nr. 15 i rækken siden starten i 1993) er planlagt til lørdag 1. december 2007 med start kl. 13.30 på Restaurant Dragør Fort (Amager).
Denne placering midt i juli måned bestemte de første arrangører af flagfest for Skåneflaget, da de planlagde begivenheden søndag 16. juli 1967. Festen blev da holdt på kaffestuen Bialitt øst for Landskrone i Skåne og herefter hvert år den tredje søndag i juli måned. I de første mange år udnævntes "Årets Skåning" på denne julifestdag.
15. juli 2007 holdtes der flagfest for Det Skånelandske Flag i Skåne ved møllen i Kronetorp nordøst for Malmø, hvor den fornøjelige skånske folkesanger og entertainer Leif Carlsson underholdt. Her blev der uddelt skåneflag til institutioner og enkeltpersoner, der i årets løb havde gjort noget særligt for Skånelandene.
Skåneflagdagen blev også fejret ved, at enkeltpersoner lod Skånelandsflaget stryge til tops på deres flagstang. Det skete bl.a. i Bellinge (Odense) på Fyn, hvor et nyt medlem i Foreningen Skånsk Fremtid hejste Skånelandsflaget, som han for nylig har købt i farvehandelen i Dragør på Amager hos Jørgen Palm Steffen, der er bestyrelsesmedlem i Foreningen Skånsk Fremtid og som plejer at arrangere foreningens traditionelle julefrokoster.
Den næste julefrokost (nr. 15 i rækken siden starten i 1993) er planlagt til lørdag 1. december 2007 med start kl. 13.30 på Restaurant Dragør Fort (Amager).
PREMIERE 2004
Foreningen Skånsk Fremtid har arrangeret flere busture til den årlige skåneflagfest i Skåne til og med 2003. Herefter besluttedes det at forsøge med en parallelfest for Skånelandsflaget vest for Sundet på den skånelandske flagdag i juli måned.
Premieren fandt sted søndag 18. juli 2004 i købstadshaven bag Slangerup Turistinformation på Sjælland, hvor Stig Colbjørn Nielsen er turistchef, idet han samtidig er bestyrelsesmedlem i Foreningen Skånsk Fremtid.
I 2004 var der bøvl med politimyndigheden, da denne havde sendt forespørgslen om skåneflagning til høring hos den private forening Danmarks-Samfundet og derfra fået det svar, at det ikke sømmede sig at flage skånsk på dansk grund.
Dette rettede den stedlige politimyndighed sig efter; men da forbud af enhver art er godt journalistisk stof i Danmark vest for Skåne og Halland, førte det en større forsideartikel i Jyllands-Postens københavnssektion med sig, hvor det rød-gule skåneflag strålede i al sin glans lige op i synet på avislæserne.
Politiforbudet medførte også, at en snurrig journalist fra den landsdækkende tv-kanal TV2 indfandt sig uanmeldt ved flagfesten for det forbudte flag og bragte et indslag i samme aftens tv, som kunne ses i det ganske land og det halve Skåne. Danmarks-Samfundets dekret havde således en gavnlig virkning, da det udviklede sig til en (mindre) mediebegivenhed.
Se videre om forløbet her: http://susning.nu/Sk%E5nel%E4ndska_flaggan
Premieren fandt sted søndag 18. juli 2004 i købstadshaven bag Slangerup Turistinformation på Sjælland, hvor Stig Colbjørn Nielsen er turistchef, idet han samtidig er bestyrelsesmedlem i Foreningen Skånsk Fremtid.
I 2004 var der bøvl med politimyndigheden, da denne havde sendt forespørgslen om skåneflagning til høring hos den private forening Danmarks-Samfundet og derfra fået det svar, at det ikke sømmede sig at flage skånsk på dansk grund.
Dette rettede den stedlige politimyndighed sig efter; men da forbud af enhver art er godt journalistisk stof i Danmark vest for Skåne og Halland, førte det en større forsideartikel i Jyllands-Postens københavnssektion med sig, hvor det rød-gule skåneflag strålede i al sin glans lige op i synet på avislæserne.
Politiforbudet medførte også, at en snurrig journalist fra den landsdækkende tv-kanal TV2 indfandt sig uanmeldt ved flagfesten for det forbudte flag og bragte et indslag i samme aftens tv, som kunne ses i det ganske land og det halve Skåne. Danmarks-Samfundets dekret havde således en gavnlig virkning, da det udviklede sig til en (mindre) mediebegivenhed.
Se videre om forløbet her: http://susning.nu/Sk%E5nel%E4ndska_flaggan
LIGESTILLING 2005
Året efter, hvor Foreningen Skånsk Fremtid planlagde flagfest i Slangerup søndag 17. juli 2005, ansøgtes politimyndigheden igen om tilladelse til skåneflagning. Denne gang var svaret anderledes end det foregående år, idet flagning med Skåneflaget tillodes under forudsætning af, at der samtidig blev flaget med Dannebrog, og at dette "ikke blev stillet ringere" i flagplaceringen end Skånelandsflaget.
Dette var. om ikke en storsejr, så dog en vigtig anerkendelse. Måske havde mediebevågenheden i 2004 alligevel haft en vis virkning. Med denne administrative afgørelse opnåedes en vigtig ting, nemlig, at det anerkendtes som tilladt at flage med Skånelandsflaget (et i udgangspunktet samlende symbol for Skånelandene) efter samme regler, som man på dansk grund kan flage med Stars and Stripes og andre landes flag efter.
Se videre her (under 17/7): http://www.skaanskfremtid.dk/sknyt2005.html
Foreningen Skånsk Fremtid orienterede i øvrigt efterfølgende Danmarks-Samfundet om denne den nyeste udvikling i flagsagen.
Dette var. om ikke en storsejr, så dog en vigtig anerkendelse. Måske havde mediebevågenheden i 2004 alligevel haft en vis virkning. Med denne administrative afgørelse opnåedes en vigtig ting, nemlig, at det anerkendtes som tilladt at flage med Skånelandsflaget (et i udgangspunktet samlende symbol for Skånelandene) efter samme regler, som man på dansk grund kan flage med Stars and Stripes og andre landes flag efter.
Se videre her (under 17/7): http://www.skaanskfremtid.dk/sknyt2005.html
Foreningen Skånsk Fremtid orienterede i øvrigt efterfølgende Danmarks-Samfundet om denne den nyeste udvikling i flagsagen.
FESTTALE 2005
Dette det andet år med flagfest i Slangerup (2005) stod således ikke i samme grad i kampens tegn som pioneråret 2004. Nu kunne arrangørerne begynde at fylde lidt kulturelt indhold på.
Til alt held lykkedes det at få Foreningen Skånsk Fremtids æresmedlem Karl-Erik Weggerup til at tage over Sundet for at holde festtalen for de fremmødte venner af Skåne i Slangerup. Det blev en minderig dag, hvor Karl-Erik Weggerup bl.a. fortalte om den allerførste flagfest i 1967, som han var med til at tilrettelægge.
Kontinuiteten var hermed sikret, og blikket kunne rettes mod flagfest nummer tre i Slangerup, som holdtes søndag 16. juli 2006 - nøjagtig på datoen for flagfesten i 1967, fyrre gange tidligere.
Til alt held lykkedes det at få Foreningen Skånsk Fremtids æresmedlem Karl-Erik Weggerup til at tage over Sundet for at holde festtalen for de fremmødte venner af Skåne i Slangerup. Det blev en minderig dag, hvor Karl-Erik Weggerup bl.a. fortalte om den allerførste flagfest i 1967, som han var med til at tilrettelægge.
Kontinuiteten var hermed sikret, og blikket kunne rettes mod flagfest nummer tre i Slangerup, som holdtes søndag 16. juli 2006 - nøjagtig på datoen for flagfesten i 1967, fyrre gange tidligere.
STORT FREMMØDE 2006
I 2006 ansøgtes det stedlige politi også formelt om tilladelse til skåneflagning, men denne gang kom der ikke noget svar, hvilket Foreningen Skånsk Fremtid tolkede som en stiltiende godkendelse under samme forudsætninger som i 2005, altså med Dannebrog på samme fremtrædende plads i panoramaet som Skånelandsflaget (sideordnet flagning).
En af komponenterne i den sjællandske udgave af skåneflagfesten skulle gerne være, at der hvert år tilbydes de fremmødte skåneflagvenner en "festforelæsning" eller festtale. Derfor blev der sendt en indbydelse til Torsten Sletskov på Bornholm, der foruden sine borgerlige hverv fungerede som sekretær i den daværende Föreningen Skånelands Framtid og derudover redigerer et meget besøgt bornholmsk internetsted: http://hoddanturist.spaces.live.com/
Torsten Sletskov indvilligede i at holde festtalen i 2006, og en gengivelse af denne samt referater fra begivenheden i øvrigt kan man læse på dette internetsted: http://hoddanturist.spaces.live.com/?_c11_BlogPart_BlogPart=blogview&_c=BlogPart&partqs=amonth%3d7%26ayear%3d2006
Under datoerne 14/7, 17/7, 26/7 2006 finder man fyldig omtale af flagfesten 2006.
Fremmødet til flagfesten 2006 var meget tilfredsstillende og vejret overordentlig venligstemt. Kunne denne store succes gentages i 2007?
En af komponenterne i den sjællandske udgave af skåneflagfesten skulle gerne være, at der hvert år tilbydes de fremmødte skåneflagvenner en "festforelæsning" eller festtale. Derfor blev der sendt en indbydelse til Torsten Sletskov på Bornholm, der foruden sine borgerlige hverv fungerede som sekretær i den daværende Föreningen Skånelands Framtid og derudover redigerer et meget besøgt bornholmsk internetsted: http://hoddanturist.spaces.live.com/
Torsten Sletskov indvilligede i at holde festtalen i 2006, og en gengivelse af denne samt referater fra begivenheden i øvrigt kan man læse på dette internetsted: http://hoddanturist.spaces.live.com/?_c11_BlogPart_BlogPart=blogview&_c=BlogPart&partqs=amonth%3d7%26ayear%3d2006
Under datoerne 14/7, 17/7, 26/7 2006 finder man fyldig omtale af flagfesten 2006.
Fremmødet til flagfesten 2006 var meget tilfredsstillende og vejret overordentlig venligstemt. Kunne denne store succes gentages i 2007?
VARIATION 2007
Vejret er ingen herre over i Danmark/Skånelandene. Det ved enhver indfødt. Det kan pjaskregne, være nærmest vinterkoldt eller middelhavsvarmt i midten af juli måned på dansk grund. Ingen ved noget om det før få døgn i forvejen.
Indbydelsen til flagfesten søndag 15. juli 2007 udsendtes i midten af juni måned til samtlige medlemmer i Foreningen Skånsk Fremtid, og i den efterfølgende måned viste sommervejret i Danmark sig fra sin ikke-sommerlige side med ideligt regnvejr og endda en enkelt dag orkanlignende efterårsblæst. Først omkring 12. juli kunne man i vejrudsigterne begynde at ane konturerne af søndagsvejret på flagdagen. Det tegnede relativt godt - uden regn som den vigtigste ingrediens.
Stig Colbjørn Nielsen, der altid er en pålidelig samarbejdspartner med stort organisationstalent, havde med den stedlige naturfredningsforening som sponsor engageret et seksmandsorkester, kaldet Overdrevet, til at spille folkemelodier af dansk, skånsk og svensk oprindelse. Det gjorde de fremragende og høstede stor ros derfor.
I køkkenet var der professionelle hjælpende hænder til at smøre sandwiches og forsyne de tørstige med rød- og hvidvin, øl og vand. Denne køkkentjans er som regel den vigtigste ved ethvert arrangement, men desværre ofte den mest oversete og upåskønnede.
Slangerup Turistinformation er indrettet i en gammel smedjebolig, og smedeværkstedet er bevaret som arbejdende museum. Stig Colbjørn Nielsen havde medhjælp i sin egenskab af grovsmed ved essen og forhammeren til stor moro for den opvoksende ungdom og de håndværksinteresserede. Der var således mulighed for at variere sine indtryk, mens musikken spillede og snakken gik.
Indbydelsen til flagfesten søndag 15. juli 2007 udsendtes i midten af juni måned til samtlige medlemmer i Foreningen Skånsk Fremtid, og i den efterfølgende måned viste sommervejret i Danmark sig fra sin ikke-sommerlige side med ideligt regnvejr og endda en enkelt dag orkanlignende efterårsblæst. Først omkring 12. juli kunne man i vejrudsigterne begynde at ane konturerne af søndagsvejret på flagdagen. Det tegnede relativt godt - uden regn som den vigtigste ingrediens.
Stig Colbjørn Nielsen, der altid er en pålidelig samarbejdspartner med stort organisationstalent, havde med den stedlige naturfredningsforening som sponsor engageret et seksmandsorkester, kaldet Overdrevet, til at spille folkemelodier af dansk, skånsk og svensk oprindelse. Det gjorde de fremragende og høstede stor ros derfor.
I køkkenet var der professionelle hjælpende hænder til at smøre sandwiches og forsyne de tørstige med rød- og hvidvin, øl og vand. Denne køkkentjans er som regel den vigtigste ved ethvert arrangement, men desværre ofte den mest oversete og upåskønnede.
Slangerup Turistinformation er indrettet i en gammel smedjebolig, og smedeværkstedet er bevaret som arbejdende museum. Stig Colbjørn Nielsen havde medhjælp i sin egenskab af grovsmed ved essen og forhammeren til stor moro for den opvoksende ungdom og de håndværksinteresserede. Der var således mulighed for at variere sine indtryk, mens musikken spillede og snakken gik.
AKTIVE MEDLEMMER
Ib Olesen, kasserer i Foreningen Skånsk Fremtid, havde medbragt en stak af det nys udkomne lille hæfte om Skånelandenes historie, som et foreningsmedlem med høj ancienitet, William H. Jespersen, har forfattet teksten til. Det uddeltes til de interesserede.
Kaj Spangenberg, der også deltog i flagfesten, holdt ved Foreningen Skånsk Fremtids mellemkomst i februar måned 2007 foredrag i Århus for medlemmer af Foreningen Norden og Grænseforeningen (Sønderjydsk Forening). Henved 100 tilhørere deltog i mødet. Det velkomponerede foredrag om Skånelandene i fortid og nutid affødte en livlig diskussionen.
Medlemmer fra Haderslev i Sønderjylland og fra Skanderborg i Midtjylland havde taget turen fra hovedlandet til Sjælland for at berige flagfesten med deres velkomne tilstedeværelse. Tre af de nyindmeldte medlemmer gjorde også skånelandssagen ære ved at møde frem og deltage særdeles medlevende i aktiviteterne, herunder to- og flermandsdiskussionerne.
Det var med en særlig stor glæde, at flagfesten fik besøg at tidligere forlægger Evan Bogan, Lynge, der var med til at stifte Foreningen Skånsk Fremtid i 1992. Han kom i selskab med sin hustru Esther og et vennepar.
Fra Slangerup deltog bl.a. foreningens revisor Jens Lindgreen og frue samt Ebbe Hilding-Hansen, der fortalte om en skånsk historisk forfatter, der indtil dato har udgivet ikke færre end 18 bøger med temaer fra folkelivet i det østlige Skåne gennem de seneste halvandet hundrede år. Også foreningens anden revisor Carsten Funder Grøntved deltog, lige hjemvendt fra Svejts, hvor et syndflodslignende regnvejr havde spoleret en planlagt vandretur.
Kaj Spangenberg, der også deltog i flagfesten, holdt ved Foreningen Skånsk Fremtids mellemkomst i februar måned 2007 foredrag i Århus for medlemmer af Foreningen Norden og Grænseforeningen (Sønderjydsk Forening). Henved 100 tilhørere deltog i mødet. Det velkomponerede foredrag om Skånelandene i fortid og nutid affødte en livlig diskussionen.
Medlemmer fra Haderslev i Sønderjylland og fra Skanderborg i Midtjylland havde taget turen fra hovedlandet til Sjælland for at berige flagfesten med deres velkomne tilstedeværelse. Tre af de nyindmeldte medlemmer gjorde også skånelandssagen ære ved at møde frem og deltage særdeles medlevende i aktiviteterne, herunder to- og flermandsdiskussionerne.
Det var med en særlig stor glæde, at flagfesten fik besøg at tidligere forlægger Evan Bogan, Lynge, der var med til at stifte Foreningen Skånsk Fremtid i 1992. Han kom i selskab med sin hustru Esther og et vennepar.
Fra Slangerup deltog bl.a. foreningens revisor Jens Lindgreen og frue samt Ebbe Hilding-Hansen, der fortalte om en skånsk historisk forfatter, der indtil dato har udgivet ikke færre end 18 bøger med temaer fra folkelivet i det østlige Skåne gennem de seneste halvandet hundrede år. Også foreningens anden revisor Carsten Funder Grøntved deltog, lige hjemvendt fra Svejts, hvor et syndflodslignende regnvejr havde spoleret en planlagt vandretur.
FILMISKE INDSLAG
Kl. 12.00 på flagdagen 15. juli 2007 blev Dannebrog strøget fra flagstangen i Slangerup og erstattet af Skånelandsflaget, mens en fotograf fra lokalaviserne tog en række fotos til de ledsagende artikler. Stig Colbjørn Nielsen åbnede flagdagen officielt efter flaghejsningen, og Knud J. Holdt, formand i Foreningen Skånsk Fremtid, fortalte kort om Skånelandsflagets historie - bl.a. i relation til Dannebrog.
En anden journalist var også dukket op - efter aftale. Hun hed Marie og var fra TV2’s storkøbenhavnske lokalstation (Lorry). Hun var en sand multikunstner, idet de nye produktionsforhold åbenbart har slået journalist- som fotograffunktionen sammen. Hun skulle således på samme tid holde styr på kamera, stillads, lyssætning, vinkling og spørgsmål til den interviewede. Hun klarede det hele - så vidt det kan bedømmes udefra - til udmærkelse.
Hvad resultatet bliver i sidste ende, har kun hun selv (og hendes chefer) en anelse om; men Foreningen Skånsk Fremtid og Slangerup Turistinformation håber selvfølgelig på et gunstigt resultat. En del af dette kan se i den udsendelse, som TV2 Lorry sender torsdag 19. juli 2007 i tiden 19.30-20.00. Indslaget fra flagfesten blev af Marie anslået til at vare ca. tre minutter; men hvornår i det nævnte halvtimes-forløb det sendes kan ikke oplyses på forhånd.
Marie havde i øvrigt god tid, så hun blev på festpladsen i samfulde tre timer (kl. 12.00-15.00), hvor hun filmede og interviewede i én køre, såvel formanden for Foreningen Skånsk Fremtid som flere af de "menige" medlemmer, især de nyindmeldte. Kameraet blev naturligvis især rettet mod det vajende Skåneflag.
En anden journalist var også dukket op - efter aftale. Hun hed Marie og var fra TV2’s storkøbenhavnske lokalstation (Lorry). Hun var en sand multikunstner, idet de nye produktionsforhold åbenbart har slået journalist- som fotograffunktionen sammen. Hun skulle således på samme tid holde styr på kamera, stillads, lyssætning, vinkling og spørgsmål til den interviewede. Hun klarede det hele - så vidt det kan bedømmes udefra - til udmærkelse.
Hvad resultatet bliver i sidste ende, har kun hun selv (og hendes chefer) en anelse om; men Foreningen Skånsk Fremtid og Slangerup Turistinformation håber selvfølgelig på et gunstigt resultat. En del af dette kan se i den udsendelse, som TV2 Lorry sender torsdag 19. juli 2007 i tiden 19.30-20.00. Indslaget fra flagfesten blev af Marie anslået til at vare ca. tre minutter; men hvornår i det nævnte halvtimes-forløb det sendes kan ikke oplyses på forhånd.
Marie havde i øvrigt god tid, så hun blev på festpladsen i samfulde tre timer (kl. 12.00-15.00), hvor hun filmede og interviewede i én køre, såvel formanden for Foreningen Skånsk Fremtid som flere af de "menige" medlemmer, især de nyindmeldte. Kameraet blev naturligvis især rettet mod det vajende Skåneflag.
UNDERHOLDNING
I syvmandsbestyrelsen for Foreningen Skånsk Fremtid sidder bl.a. skuespilleren Jesper Klein. Han har i de seneste par år været omtrent konstant uheldig og skaderamt, og denne sommer var ingen undtagelse, idet han for en måneds tid siden faldt og pådrog sig lårbensbrud, da han var ude at lufte sin hund Sølle ved hjemmet på Amager.
Alligevel havde han stillet foreningen i udsigt, at han måske ville dukke op til flagfesten, hvis dagsformen var i orden; og minsandten om han ikke kom humpende ind med krykke i den ene hånd og havestol i den anden, mens snoren til hunden Sølle også fandt plads i hænderne.
Aftalen gik på, at Jesper Klein skulle holde årets "festtale", og de stillede rammer for denne var, at han selv kunne bestemme indholdet. Efter at være blevet placeret på sin stol i skyggen af et gammelt kroget æbletræ og med Sølle ved vandskålen nede ved fødderne, mens krykkestokken lå i nærheden, begyndte Jesper Klein herefter at folde sig ud - med anekdoter, politiske betragtninger og morskabshistorier fra et langt liv på de skrå brædder, foran filmkameraet og i revybranchen.
Jesper Klein er formand for bestyrelsen på Revymuseet i København (Frederiksberg), og af samme grund holdtes Foreningen Skånsk Fremtids seneste generalforsamling (8. maj 2007) på Revymuseet i den lille teatersal.
Alligevel havde han stillet foreningen i udsigt, at han måske ville dukke op til flagfesten, hvis dagsformen var i orden; og minsandten om han ikke kom humpende ind med krykke i den ene hånd og havestol i den anden, mens snoren til hunden Sølle også fandt plads i hænderne.
Aftalen gik på, at Jesper Klein skulle holde årets "festtale", og de stillede rammer for denne var, at han selv kunne bestemme indholdet. Efter at være blevet placeret på sin stol i skyggen af et gammelt kroget æbletræ og med Sølle ved vandskålen nede ved fødderne, mens krykkestokken lå i nærheden, begyndte Jesper Klein herefter at folde sig ud - med anekdoter, politiske betragtninger og morskabshistorier fra et langt liv på de skrå brædder, foran filmkameraet og i revybranchen.
Jesper Klein er formand for bestyrelsen på Revymuseet i København (Frederiksberg), og af samme grund holdtes Foreningen Skånsk Fremtids seneste generalforsamling (8. maj 2007) på Revymuseet i den lille teatersal.
FLAGFEST 2008
Med festtalen som kulmination fulgte et forløb med samtaler og diskussioner ved de forskellige borde, inden den vellydende folkemusik klingede af og festen nærmede sig sin afslutning. En god dag var slut. Solen havde skinnet hele tiden, temperaturen var behagelig, skyggemulighederne tilstrækkelige, og flagfest 2007 blev en mindst lige så stor en succes som flagfest 2006.
Og så foreligger der allerede en aftale om, at næste fest for Det Skånelandske Flag skal holdes i Slangerup søndag 20. juli 2008.
Foreningen Skånsk Fremtid håber, at gæsterne fra i år da igen vil finde vej til den gamle købstadshave i Erik Egodes fødeby.
Knud J. Holdt
Formand Skånsk Fremtid
160707
Og så foreligger der allerede en aftale om, at næste fest for Det Skånelandske Flag skal holdes i Slangerup søndag 20. juli 2008.
Foreningen Skånsk Fremtid håber, at gæsterne fra i år da igen vil finde vej til den gamle købstadshave i Erik Egodes fødeby.
Knud J. Holdt
Formand Skånsk Fremtid
160707
***
FLAGFEST OMTALT
Onsdag 18. juli 2007 havde Frederiksborg Amts Avis et relativt fyldigt referat fra flagfesten for Skånelandsflaget i Slangerup søndagen før (15. juli 2007), ligesom avisen fredag 13. juli 2007 havde bragt en pæn foromtale af flagfesten, ledsaget af et farvefoto af Skåneflaget i den gamle købstadshave.
Knud J. Holdt
Kbh, 230707
Knud J. Holdt
Kbh, 230707
July 01
I Danmark er jeg født:
Dér har jeg hjemme
H. C. Andersens nationalsang til prinsessedåb
Kronprinsessen døbt Isabella Henrietta Ingrid Margrethe
I forbindelse med kronprinsessens dåb i dag i Fredensborg Slotskirke blev H. C. Andersens danske hyldest- og nationalsang meget smukt fremført og sunget som afslutning på ceremonien:
I Danmark er jeg født
- I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
dér har jeg rod, derfra min verden går;
du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland! - Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her, ned til den åbne strand?
Hvor står fuldmånen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske friske strand,
hvor Dannebrogen vajer, -
Gud gav os den, - Gud giv den bedste sejer!
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland! - Engang du herre var i hele Norden,
bød over England, - nu du kaldes svag,
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
Du danske friske strand,
plovjernet guldhorn finder,
Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland! - Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske friske strand
med vilde svaners rede,
I grønne ø'r, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
Tillykke Danmark; Kongehus og Kronprinsesse!
May 27
Pinsen, kirkens fødselsdag:
50 dage efter opstandelsen
10 dage efter Kristi Himmelfart
Pinsen står for viderebringelse af budskabet
Disciplene talte i tunger og forstod hinanden og viderebragte budskabet. - Det er spørgsmålet, om vi i dag i en moderne global tid taler sammen og forstår hinanden, og viderebringes, lever budskabet, og er det aktuelt?
Det er det i allerhøjeste grad, fremgår det af en aktuel leder offentliggjort i Fyens Stiftstidende pinsedag, den 27. maj 2007:
Kirkens fødselsdag
Pinsen er kirkens tredje store fest - og den mest oversete. Julens budskab er umiddelbart tilgængeligt, påskens delvist. Men pinsens? At Helligånden, sandhedens ånd, kom til verden og nu er en del af den treenige Gud, som kirken bekender sig til, siger næppe ret mange ret meget. Så når klokkerne ikke ringer, men kimer i dag, er der flere på vej ud i naturen end ind i kirken.
NU ER PINSEN imidlertid ikke bare en fest for den vanskeligt forståelige Helligånd, men også for kirken selv. Pinsedag er nemlig kirkens fødselsdag, fordi det var på den dag, den kristne kirke blev til.
I Apostlenes Gerninger fortælles, at da disciplene var samlet på den 50. dag efter påsken - det er i dag - fyldtes de af Helligånden og begyndte at tale i tunger, så alle de fremmødte kunne høre dem tale om "Guds storværk" på deres egne tungemål.
OGSÅ I DAG er det kirkens opgave at tale om Gud, så mennesker forstår det. Men lykkes det?
I hvert fald kan det på kirkens fødselsdag konstateres, at interessen for "det med Gud" er stor. Der kommer nok ikke en henvisning til Europas kristne kulturarv i den nye forfatning. Men Anders Fogh Rasmussens kamp for at få troen ud af det offentlige rum har han på forhånd tabt. Aldrig har religion fyldt så meget i det offentlige rum som nu!
DET HÆNGER SAMMEN med, at globaliseringen på godt og ondt er over os.
I den store verden er Gud ikke henvist til en enklave, der kun må være til stede i lukkede rum. Fra Østen kommer strømme, som taler om selvudvikling, sjælen og dens vandring, fra den arabiske verden provokationer om en gudsstat, regeret efter religiøse love, og fra Amerika en forkyndelse af, at vi skal have Gud med os overalt. Ikke noget sted er Gud en privat sag.
DET UDFORDRER naturligvis folkekirken og præger den kirkelige debat. Folkekirken er af tradition og med sin statslige struktur temmelig gangbesværet, blandt andet fordi konservative kræfter - læs Tidehverv - netop i disse år har stor indflydelse.
Men noget sker der, trods alt. Folkekirken har altid formået at tilpasse sig, somme tider for meget. Den føjede sig under enevælden, og den føjer sig under folkestyret, ja har ligefrem udviklet en velfærdsteologi. Staten tager sig af de sociale opgaver, og kirken får gode økonomiske kår mod til gengæld at underordne sig staten og holde kæft om politik.
Det er ligefrem blevet et lammende dogme, at kirken ikke må mene noget. Når nogle præster af samvittighedsgrunde alligevel gør det og taler nogle asylsøgeres sag, er det typisk ikke sagen, der diskuteres, men om præster har lov til at mene noget.
HVAD SKAL man så ønske for kirken på dens fødselsdag?
Først og fremmest, at den må få ånd og kraft til at forkynde sit budskab om "Guds storværk" på nutidens tungemål. Men også, at den får større selvstændighed end i dag - for bedre at kunne tage tidens udfordringer op, ligegyldigt fra hvilket verdenshjørne de kommer.
NU ER PINSEN imidlertid ikke bare en fest for den vanskeligt forståelige Helligånd, men også for kirken selv. Pinsedag er nemlig kirkens fødselsdag, fordi det var på den dag, den kristne kirke blev til.
I Apostlenes Gerninger fortælles, at da disciplene var samlet på den 50. dag efter påsken - det er i dag - fyldtes de af Helligånden og begyndte at tale i tunger, så alle de fremmødte kunne høre dem tale om "Guds storværk" på deres egne tungemål.
OGSÅ I DAG er det kirkens opgave at tale om Gud, så mennesker forstår det. Men lykkes det?
I hvert fald kan det på kirkens fødselsdag konstateres, at interessen for "det med Gud" er stor. Der kommer nok ikke en henvisning til Europas kristne kulturarv i den nye forfatning. Men Anders Fogh Rasmussens kamp for at få troen ud af det offentlige rum har han på forhånd tabt. Aldrig har religion fyldt så meget i det offentlige rum som nu!
DET HÆNGER SAMMEN med, at globaliseringen på godt og ondt er over os.
I den store verden er Gud ikke henvist til en enklave, der kun må være til stede i lukkede rum. Fra Østen kommer strømme, som taler om selvudvikling, sjælen og dens vandring, fra den arabiske verden provokationer om en gudsstat, regeret efter religiøse love, og fra Amerika en forkyndelse af, at vi skal have Gud med os overalt. Ikke noget sted er Gud en privat sag.
DET UDFORDRER naturligvis folkekirken og præger den kirkelige debat. Folkekirken er af tradition og med sin statslige struktur temmelig gangbesværet, blandt andet fordi konservative kræfter - læs Tidehverv - netop i disse år har stor indflydelse.
Men noget sker der, trods alt. Folkekirken har altid formået at tilpasse sig, somme tider for meget. Den føjede sig under enevælden, og den føjer sig under folkestyret, ja har ligefrem udviklet en velfærdsteologi. Staten tager sig af de sociale opgaver, og kirken får gode økonomiske kår mod til gengæld at underordne sig staten og holde kæft om politik.
Det er ligefrem blevet et lammende dogme, at kirken ikke må mene noget. Når nogle præster af samvittighedsgrunde alligevel gør det og taler nogle asylsøgeres sag, er det typisk ikke sagen, der diskuteres, men om præster har lov til at mene noget.
HVAD SKAL man så ønske for kirken på dens fødselsdag?
Først og fremmest, at den må få ånd og kraft til at forkynde sit budskab om "Guds storværk" på nutidens tungemål. Men også, at den får større selvstændighed end i dag - for bedre at kunne tage tidens udfordringer op, ligegyldigt fra hvilket verdenshjørne de kommer.
Glædelig pinse!
April 04
Hvorfor holder vi påske?
Masser af påsketraditioner, men...
TV2/Bornholm har spurgt ungdommen
- og ingen kunne svare præcist
Et er stensikkert: Vi holder påske hvert år!
Men hvorfor vi egentlig gør det, kniber for rigtigt mange at svare på.
Mange søde traditioner bliver selvfølgelig nævnt i forbindelse med påsken, om påskeharen, der lægger påskeæg, som børnene skal lede efter - og nogle børn tvinger sig selv til at spise de blødkogte æg, de selv så pænt har malet og dekoreret.
Endelig er påsken forbundet med nogle fridage, børnene og de unge slipper for deres skoleræs, de voksne fejrer den på forskellig vis.
Men alt for få tænker egentlig over, hvorfor vi i grunden holder påske.
Jul, påske og pinse
Påsken er den anden af årets kristne markeringer, vi fejrer. Mens julen drejer sig om Jesu fødsel, drejer påsken sig om Jesu lidelse, død og opstandelse, hvor pinsen drejer sig om Jesu himmelfart, helligånden og det evige liv.
Måske (forhåbentlig) var det af beskedenhed eller måske usikkerhed, at de unge mennesker, som TV2/Bornholm spurgte på gaden, svarede så tøvende.
Uvist af hvilken grund finder nogle det flovt at bekende sig offentligt til den kristne tro - og det gælder såmænd også mange voksne. Også selv om de er både døbt og konfirmeret.
Nadver, lidelse, død og opstandelse
Ingen af de unge kunne imidlertid svare på, at Jesus skærtorsdag indstiftede nadveren og delte sit legeme og blod med sine disciple, at Jesus langfredag blev fanget, korsfæstet og led en smertefuld død for os.
At Jesus blev begravet, og da kvinderne kom til graven påskemorgen, så de, at stenen var væltet, og Jesus var borte, opstanden fra de døde, og at Jesus anden påskedag viste sig for sine disciple.
40 dage efter påske opfarer Jesus til himmels, derfor er Kristi Himmelfartsdag altid en torsdag - nøjagtigt 40 dage efter opstandelsen. Og i ugen derefter fejrer vi derfor pinse.
Undren
Det må siges, at det undrer, at der i et land, hvor størsteparten bekender sig mere eller mindre til den kristne tro, ikke er flere, der er klar over budskabet, og at det åbenbart i så ringe grad bringes videre af forældrene, som ved dåben af deres børn har lovet at drage omsorg for, at disse oplæres i den kristne tro, og forældrene ikke tager dette mere alvorligt - ligesom skolen åbenbart heller ikke lader kristendommen være et element i undervisningen.
Både kendskab til kristendom og historie halter i den grad i de danske skoler. Det viser ungdommen desværre alt for ofte med al tydelighed. Og rent faktisk er der ikke noget, der er vigtigere end at have kendskab til sin egen baggrund og historie for at opbygge sit eget livsgrundlag.
1968
I årene efter ungdomsoprøret i 1968 blev traditionerne lige meget, og der blev ladet hånt om disse. Efterhånden forsvandt morgensangen og fadervor fra skolerne. Historieundervisning afskaffedes mere eller mindre. Sang kom til at hedde musik - og det var lige meget med den rige danske sangskat.
Tja - vi kan jo alle se, hvad det har ført til, hvad enten vi vil indrømme det eller ej.
Kun få julesalmer har overlevet, og midsommervisen skal synges på "shubiduask"!
Når det gælder!
Alligevel lever kristendommen dybt i langt de fleste, når det endelig gælder. Det kan være i nær-døden-oplevelser, alvorlig sygdom eller kriser.
Af egen erfaring har kristendommen været en hjælp til overlevelse af meget alvorlige livstruende kriser, en hjælp til at forholde sig til døden ligeså naturligt som til fødslen - og ikke mindst til sorgbearbejdelse, i forholdet til næsten og til mange dagligdagssituationer, som kan være vanskelige at tackle.
Vi må heller ikke glemme, at netop kristendommen lå bag åbningen til Østeuropa i et kommunistisk domineret regime, hvor kirken og troen i det skjulte var med til at holde gejsten oppe til overlevelse og at kunne klare dagligdagen i et gennemkontrolleret og overvåget samfund.
Det startede ved et skibsværft i Danzig (Gdansk i Polen) så nær ved os. Både værftsarbejdere og kirken stod sammen.
Hvad nu?
Lykkeligvis er Europa blevet genforenet; men det er spørgsmålet, om vi bevæger os imod den rette udvikling af vort samfund.
Hvad overvågning og kontrol angår, er vi efterhånden nået så langt, at det daværende, så inderligt forhadte, østtyske STASI i DDR ville blegne af misundelse over vore evner i den retning i dag - kun knap 18 år efter murens fald i 1989!
Måske skulle de unge og forældrene med deres børn bruge påskehøjtiden til at gå i kirke og høre det kristne budskab?
De fleste kirker har netop åbent i påsken, og tiderne er annonceret i både den lokale avis, kirkebladet og som regel tillige ved opslag ved kirken.
Såmænd skal der nok blive tid til påskeæg, restaurationsbesøg og andre verdslige munterheder i påsken.
Samtidig kan en tur til kirken kombineres med en gåtur i den skønne forårsnatur, som i år er smukkere end nogensinde - og på Bornholm cirka en måned tidligere på den end normalt ved denne årstid.
God påske!
Torsten Sletskov
March 31
Krigen i Skånelandene 1675-1679:
Modstand i Skåne
DR1 sender dokumentar og drama på TV
Følg med palmesøndag, mandag, tirsdag og onsdag om aftenen
Dansk fjernsyn viser dokumentar og drama, som har været vist i juledagene på SVT1 om Krigen i Skånelandene 1675-1679
Søndag 1. april 2007 (Palme-Søndag) kl. 22.25 sender dansk fjernsyn på kanalen DR1 den svenskproducerede dokumentarfilm Snaphanernes Krig (Snapphanarnas krig) som oplæg til en efterfølgende dramaserie i tre dele kaldet Snaphaner (Snapphanar).
Snaphanernes Krig: DR 1 søndag 1. april 2007 kl. 22.25
Snaphaner del 1: DR1 mandag 2. april 2007 kl. 21.35
Snaphaner del 2: DR1 tirsdag 3. april 2007 kl. 21.35
Snaphaner del 3: DR1 onsdag 4. april 2007 kl. 21.35
Som baggrund for dramaserien skriver DR i sin pressemeddelelse bl.a.:
"'Snaphaner' er en stort anlagt og actionmættet svensk historisk dramaserie i tre afsnit om et af de mørkeste kapitler i Nordens historie: Den skånske frihedskrig 1675-79 - eller 'Snaphane-krigen', som den også blev kaldt. 'Snaphane' var det svenske skældsord for dansksindede bønder, skånske styrker og alle andre, der kæmpede på danskernes side eller satte sig op imod den svenske konge. Året er 1678. Danmark ligger i krig med Sverige i et forsøg på at vinde det tabte Skåneland tilbage, som man måtte afstå ved Roskildefreden i 1658. De skånske bønder, der lider under den svenske besættelsesmagt, har vejret morgenluft og er gået ind i krigen på dansk side.".
Læs hele præsentationsteksten her:
http://www.dr.dk/presse/Article.asp?articleID=24924
http://presse.dr.dk/presse/Article.asp?articleID=24924
Og den svensksprogede her:
http://www.svt.se/snapphanar
Læs evt. mere her:
http://www.skanskfremtid.dk/?Sk%E5ne:Snaphanernes_Krig_-_Snapphanarnas_krig
Det anbefales især at se dokumentarfilmen søndag aften fra kl. 22.25 - trods
det sene tidspunkt.
Knud J. Holdt
København, 30.03.2007
Søndag 1. april 2007 (Palme-Søndag) kl. 22.25 sender dansk fjernsyn på kanalen DR1 den svenskproducerede dokumentarfilm Snaphanernes Krig (Snapphanarnas krig) som oplæg til en efterfølgende dramaserie i tre dele kaldet Snaphaner (Snapphanar).
Snaphanernes Krig: DR 1 søndag 1. april 2007 kl. 22.25
Snaphaner del 1: DR1 mandag 2. april 2007 kl. 21.35
Snaphaner del 2: DR1 tirsdag 3. april 2007 kl. 21.35
Snaphaner del 3: DR1 onsdag 4. april 2007 kl. 21.35
Som baggrund for dramaserien skriver DR i sin pressemeddelelse bl.a.:
"'Snaphaner' er en stort anlagt og actionmættet svensk historisk dramaserie i tre afsnit om et af de mørkeste kapitler i Nordens historie: Den skånske frihedskrig 1675-79 - eller 'Snaphane-krigen', som den også blev kaldt. 'Snaphane' var det svenske skældsord for dansksindede bønder, skånske styrker og alle andre, der kæmpede på danskernes side eller satte sig op imod den svenske konge. Året er 1678. Danmark ligger i krig med Sverige i et forsøg på at vinde det tabte Skåneland tilbage, som man måtte afstå ved Roskildefreden i 1658. De skånske bønder, der lider under den svenske besættelsesmagt, har vejret morgenluft og er gået ind i krigen på dansk side.".
Læs hele præsentationsteksten her:
http://www.dr.dk/presse/Article.asp?articleID=24924
http://presse.dr.dk/presse/Article.asp?articleID=24924
Og den svensksprogede her:
http://www.svt.se/snapphanar
Læs evt. mere her:
http://www.skanskfremtid.dk/?Sk%E5ne:Snaphanernes_Krig_-_Snapphanarnas_krig
Det anbefales især at se dokumentarfilmen søndag aften fra kl. 22.25 - trods
det sene tidspunkt.
Knud J. Holdt
København, 30.03.2007
March 18
En logisk forklaring:
Endelserne -sk og -skt
Findes både på dansk og svensk
Om det er logisk eller logiskt
Hvorfor hedder det "ett danskt bröd" på svensk, når vi siger "et svensk brød" på dansk - velvidende at "brød" er intetkøn på begge sprog?
Er der nogle grammatiske, logiske regler for det?
Javist, det må der da være. Men hvilke? - Det har været svært at finde nogen entydig forklaring. - Efter enorm granskning forsøges det alligevel her at give en forklaring, for endelserne -skt forekommer sandelig også på dansk!
På dansk bruges endelsen -t aldrig ved intetkøn, ental, i forbindelse med nationaliteter, geografiske tilhørsforhold, afledte personnavne - og i det hele taget ikke ved flerstavelsesord - når disse ender på -sk:
- et svensk ægtepar, ægteparret er svensk
- et persisk tæppe, tæppet er persisk
- et bornholmsk stuehus, stuehuset er bornholmsk
- et jensensk påhit, påhittet er jensensk
- et arkæologisk fund, fundet er arkæologisk
- et elektrisk tog, toget er elektrisk
- imens endelsen -t ved enstavelsesord - der ikke har forbindelse med ovennævnte - til dels er valgfri i forbindelse med endelsen -sk, når de har forbindelse med intetkøn, ental:
- et lumskt smil, smilet er lumskt
- et barskt vejr, vejret er barskt
- et raskt ben, benet er raskt
- et friskt initiativ, initiativet er friskt
Dette gælder også ved sammensætninger, eksempelvis i morgenfriskt humør, menneskefjendskt synspunkt, ufriskt eventyr, uhumskt toilet, hvor sidste del af sammensætningen kan stå alene som enstavelsesord. (Bemærk dog: (u-)humskt).
Alligevel anses det på dansk som korrekt at undlade -t i nævnte eksempler og sammenhæng(-e).
På svensk bruges endelsen -t konsekvent (altid) i forbindelse med intetkøn, ental, også efter endelserne -sk (og -ig):
- ett svenskt äktenskap, äktenskapet är svenskt
- ett persiskt kalas, kalaset är persiskt
- ett skånskt språk, språket är skånskt (skånska)
- ett jönssonskt sätt, sättet är jönssonskt
- ett arkeologiskt fynd, fyndet är arkeologiskt
- ett elektriskt tåg, tåget är elektriskt
- ett lömskt leende, leendet är lömskt
- ett hemskt väder, vädret är hemskt
- ett friskt ben, benet är friskt
- ett färskt initiativ, initiativet är färskt
Er dansk (sprog) logisk? Är svenska (språket) logiskt? - I dette tilfælde må svensken løbe af med sejren, som det mest konsekvente og logiske. Men alt er vel op til individuel bedømmelse i denne henseende.
Kommentarer, eksempler og forklaringer til denne artikel modtages meget gerne - enten som "kommentar" direkte herunder artiklen eller som e-post til: sprogforklaring@hotmail.com
February 25
Nâd om pæjnja:
Ejnj kajnj fijnja saj i majed
- bâra ejnj for pæjnja for'ed!
"Ejnj kajnj fijnja saj i majed, bâra ejnj for pæjnja for'ed", sâ ejnj bone i Nylârs.
"Når du byggjer huz, ska du læggja ejnj sjilinj ujnje dæjnj norrøstre jørnastølpajnj."
"Vår dær e nâd, dær spijles nâd. Vår dær ijnjed e, e dær inte gott å varra."
"Kommer ejnj nyårsmârn te å tå sina hozzer vrânt på, bler ejnj inte fattier ded åred."
Dæjnj gamla pytijnj
(Martha Kristine Hjort, død 1907)
Dæjnj gamla pytijnj hajnj gjik å tæjnte,
hajnj ville fraja te en æjnkja.
For æjnkja va hon, å gammal te,
mæn pæjnja va dær, som folde me.
Ejnj slættedâler å tol-tre sjillijn,
ejnj kat, en hønna, ejnj halter æjlijn
å fira klauna, mæn ijnjen ko
- se de va æjnkjans hela bo.
Fra "Sladderkråginj" i Bornholms Tidende af Leif Henriksen, 24.-25. februar 2007.
Leif Henriksen står bag Sladderkråginj i Bornholms Tidendes weekendtillæg og modtager gerne spørgsmål og "fif" om det bornholmske sprog. Leif Henriksen har e-post: leifhe@pc.dk
February 09
Tolv markante personligheder:
Med tilknytning til Skåne eller den skånelandske sag
DØDSFALD
FEBRUAR 2006 - JANUAR 2007
Nedenstående sammenstillet af Knud J. Holdt (7/2 2007)
Thyge Clausen (83 år)
Verner Nørgaard Andersen (75 år)
Ann-Marit Tjörne Edonius (84 år)
Lars Lange (53 år)
Edvard Nielsen (89 år)
Jan Trägårdh (75 år)
Signe Hinderoth (84 år)
Mads Lidegaard (81 år)
Lars Österlin (83 år)
Jens Østerholm (78 år)
A. Egelund Møller (92 år)
Lars B. Fabricius (90 år)
Alle tolv ovennævnte havde en eller anden tilknytning til Skåne eller den skånelandske sag.
THYGE CLAUSEN (83 ÅR)
I februar måned 2006 døde Thyge Clausen, Varde i Vest-Jylland. Han blev 83 år gammel (f. 1922). Thyge Clausen var mangeårigt medlem i Foreningen Skånsk Fremtid og ernærede sig som boghandler i Varde i årene 1960-1981 (http://www.litteratursiden.dk/sw3617.asp). Han var forfatter til ca. 10 bøger - de fleste med lokalhistorisk indhold. Se: http://bibliografi.dk/content.php?page=author&value=10763
Se endvidere:
http://www.litteraturpriser.dk/aut/ct.htm
http://www.lokalarkiver.dk/varde/bogsiden_gode_tilbud.htm (Historier & Billeder fra Varde)
http://www.danauktion.net/auctiondetails.php?id=20069 (Vestjydske Fortællere)
VERNER NØRGAARD ANDERSEN (75 ÅR)
I marts måned 2006 døde Verner Nørgaard Andersen, Skarrild i Midt-Jylland (ca. 20 km syd for Herning). Han blev 75 år (f. 1930). Verner Nørgaard Andersen var mangeårigt medlem i Foreningen Skånsk Fremtid og den sidste kontakt bestod i, at han bestilte Sixten Svensson bog fra 2005 om den skånske modstand i 1600-årene.
Verner Nørgaard Andersen var arkivleder på Skarrild Museum, som i anledning af hans død skriver (http://www.sitecenter.dk/wienberg-larsen/museetiskarrild/), at han "… var en stor kapacitet omkring arbejdet med museet. Han virkede på positiv vis - ikke blot for museet, men også for kirken, dens historie og egnen i det hele taget. Verner Andersen udarbejdede på edb et slægtforskningsprogram, hvor man kan finde navne på flere end 13.000 personer fra Skarrild og omegn.". Læs også her: http://www.skarrild.dk/showpage.php?pageid=1187790
27/8 1944 styrtede et britisk Lancaster fly ned nær Skarrild. Dets syv mands besætning ligger begravet på Skarrild Kirkegård. Verner Nørgaard Andersen havde livlig kontakt med engelske veteraner i den forbindelse. Se videre her:
http://herningfolkeblad.dk/artikel_-12344.html
ANN-MARIT TJÖRNE EDONIUS (84 ÅR)
Ann-Marit Tjörne Edonius var datter af Ernfrid Tjörne (1891-1981), der stiftede Sällskapet Skånsk Samling i 1937. Se: http://www.skaanskfremtid.dk/hist/skrifter.html og http://sv.wikipedia.org/wiki/S%C3%A4llskapet_Sk%C3%A5nsk_Samling
Ann-Marit Tjörne blev 84 år gammel (5/9 1921 - 13/5 2006) og boede i mange år i Falsterbo i det sydvestligste Skåne. En annonce i Sydsvenska Dagbladet 20/5-06 var indrykket af "Släkt och vänner" og oplyste, at "Begravningsgudstjänsten" skulle finde sted i Falsterbo Kirke 2/6-06 kl. 11.00.
Jeg mødte Ann-Marit Tjörne første gang på et skånelandsmøde i København i begyndelsen af 1980’erne, siden et par gange ved møder i Skåne. Hun var meget optaget af at værne om faderens livsværk, og ved boopgørelsen efter hendes død blev flere arkivalier fra Skånsk Samlings tidlige dage afleveret til denne forenings nuværende ledelse.
LARS LANGE (53 ÅR)
En af Foreningen Skånsk Fremtids tidlige medlemmer døde 14. maj 2006 - kun 53 år gammel. Lars Lange (25/4 1953 - 14/5 2006) var dybt engageret i danmarkshistorien og særlig i Skånelandenes tragedie. Lars Lange var gavmild af natur og overordentlig diskussionslysten. Det sidste kunne godt volde ham problemer, hvis han kom til at træde på følsomme ligtorne. Han var en uforfærdet bruger af ytringsfriheden.
Jeg mindes med stor glæde de mange ture til Skånelandene, som han deltog i op gennem 1990’erne.
Lars Lange var opvokset i Svendborg og en ivrig lystsejler i det smukke Sydfynske Øhav. Han boede i de senere år på Frederiksberg (København).
Fyns store avis, Fyens Stiftstidende, trykte mindeord om Lars Lange 19/5-06 (s. 8), hvor det bl.a. hed, at han var "femte generation i firmaet L. Lange & Co., Svendborg Jernstøberi", og videre, at han var "... stærkt knyttet til fabrikken, der i mange år specialiserede sig i kakkelovne, siden også i pejse, brændeovne og kunstgenstande i støbejern.".
Den anden, noget mindre fynske avis, Fyns Amts Avis (med sæde i Svendborg), trykte en usigneret nekrolog over Lars Lange 18/5-06 - tydeligvis skrevet af hans to søstre. Moderen var fra Norge, og Lars Lange "... var utrolig glad for sin mors hjemland og følte sig som halv nordmand.", hed det.
Lars Lange startede på en universitetsuddannelse i historie, men sluttede med eksamen fra Handelshøjskolen i København, hvorefter han gennem årene var ansat som salgschef i store internationale selskaber og som følge heraf i perioder bl.a. bosat i Göteborg og Bruxelles.
Søstrene slutter deres mindeord over broderen således: "Livet igennem bevarede han originaliteten i sig. Fra ungdomsårene til sin død turde han være sig selv; han var meget socialt indstillet og havde mange venner. (...) Konflikten i hans liv var, at han på én gang var meget traditionsbunden og grænsesøgende. Han havde stor respekt for traditionerne, også omkring flaget, og historisk var han en kapacitet og en god guide i den danske historie.".
EDVARD NIELSEN (89 ÅR)
Præstegården i Taastrup (nu Høje Taastrup) var stedet, hvor forhandlingerne foregik forud for "Freden I Roskilde" 26/2 1658 juliansk tid (= 10/3 1658 gregoriansk tid). Den gamle stråtækte præstegård brændte og blev derefter erstattet af den nuværende murstensbygning på samme plads. Fra præstegårdshaven kan man gå direkte fra nord ind på kirkegården, og her i kirkegårdsmuren sidder en sort mindeplade, der fortæller om de konsekvens-tunge forhandlinger i præstegården lige ved i den kolde vinter 1658 (http://www.htsogn.dk/indscannet/2005-11%20(nov)/s14sc10halv.jpg). En af beboerne i præstegården i nyere tid hed Edvard Nielsen, der fungerede som præst ved kirken i (Høje) Taastrup (http://www.htsogn.dk/indscannet/2005-11%20(nov)/s3sc3halv.jpg) i årene 1967-1986, de sidste ti år som provst. Edvard Nielsen døde 14. maj 2006 i en alder af 89 år (9/8 1916 - 14/5 2006). Han interesserede sig levende for Danmarks historie - også Skånelandenes. Foreningen Skånsk Fremtid gennemførte en busudflugt til (Høje) Taastrup Kirke for medlemmerne for ca. ti år siden. Interesserede kan læse lidt om kirken her: http://www.htsogn.dk/folder.htm
JAN TRÄGÅRDH (75 ÅR)
Jan Trägårdh var en god ven af Skåne og organiseret i en af skånelandsforeningerne i Skåne. Han boede i København, hvor han også døde 24. maj 2006. Han var en verdenskendt designer, og formanden for Designrådet i Danmark, Christian Bjørn, skrev bl.a. i sine mindeord i Politiken 30/5-06: "Jan Trägårdh er en af de designere, som i vor tid har betydet mest for faget. (…) Jan Trägårdh er nok den designer i Danmark, der har modtaget flest priser.". Han insisterede på, at industriprodukter skulle have en "forståelig opbygning, som forklarer produktets funktion.". Design skulle være "med brugeren i centrum". I Berlingske Tidende 27/5-06 oplyste mindeordene, at Jan Trägårdh, der beklædte mange tillidshverv gennem årene, havde et valgsprog, der lød: "Kan vi ikke gøre det lidt bedre? ". Han var en del år bl.a. formand for Danske Designere (tidligere kaldet Industrielle Designere i Danmark), hvor han efterfølgende udnævntes til æresmedlem. Derudover vicepræsident i "den internationale forening for industrielle designere" og endelig i en periode formand for Statens Kunstfonds udvalg for kunsthåndværk.
SIGNE HINDEROTH (84 ÅR)
Skånska Flaggans Dag blev fejret for første gang 16/7 1967 på kaffestedet Bialitt øst for Landskrone (http://da.wikipedia.org/wiki/Det_Sk%C3%A5nelandske_Flags_Dag). Det var Sigge Hinderoth, der som chef på stedet tilrettelagde flagfesten i 1967 og i årene der fulgte. Da kræfterne svandt, hjalp Föreningen Skånelands Framtid ved dennes formand Gert Björk og kasserer Ulla Björk i begyndelsen af 1990’erne med at videreføre flagforeningen og flagfesten den tredje søndag i juli måned.
Nu er så enken efter Sigge Hinderoth, der hed Signe Hinderoth, så død 27. maj 2006 i en alder af 84 år. Hun boede i Limhavn syd for Malmø, hvor også begravelsen fandt sted. Hvad der er sket med Sigge Hinderoths efterladte arkivalier fra flagforeningen vides ikke.
MADS LIDEGAARD (81 ÅR)
Forfatteren og teologen Mads Lidegaard døde 9. juli 2006 81 år gammel (f. 1925). Han var en dygtig og dristig åndshistoriker, der bl.a. forfægtede den tese, at vore nordiske forfædre i en eller anden form blev "kristnet" længe før Ansgar. Påvirkningen kom især fra sydøst og den byzantinske del af kristenheden, hvorfor Skåne (Bornholm) lå centralt i denne sammenhæng. Titlerne på hans bøger kan ses her: http://www.saxo.com/author/mads-lidegaard Læs videre: http://da.wikipedia.org/wiki/Mads_Lidegaard
LARS ÖSTERLIN (83 ÅR)
En elskværdig svensk, Lars Österlin, døde i oktober 2006 i en alder af 83 år. Han blev født i Kina, hvor hans forældre var missionærer 1920-1931, og han døde i Kina. Der blev skrevet mange sympatiske mindeord om Lars Österlin i de svenske aviser i Skåne, idet han det meste af sit voksne liv var knyttet til Lunds universitet. En overgang omkring 1970 var han tillige docent i kirkehistorie ved Københavns Universitet (en tidlig brobygger). Jeg lærte ham at kende på en studierejse til Rom ved denne tid. Birgitta af Vadstena var en af hans formødre, hvorfor jeg foreslog ham, at vi skulle aflægge birgittinersøstrene i Rom et besøg - hvilket skete. Han sørgede også for, at jeg fik lejlighed til at trykke hånd med den daværende pave, Paul VI., ved højaltret i Peterskirken. Paul VI. (1963-1978) var en venlig og beskeden mand, der måtte lide den skæbne at blive klemt inde mellem bondepaven Johannes XXIII. (1958-1963) og turbopaven Johannes Paul II. (1978-2005). Lars Österlin sluttede sin lange karriere og dermed ringen med udgivelsen af en Kinas Missionshistorie, se: http://www.sekel.se/Default.aspx?tabid=34&mid=352&ctl=Details&itemid=9
JENS ØSTERHOLM (78 ÅR)
Under Anden Verdenskrig oplevede romanen Gøngehøvdingen en vis fornyet popularitet, og kun ca. 15 år efter krigens afslutning (1961), blev der indspillet en film over denne roman med skuespilleren Jens Østerholm i titelrollen. To år efter fulgte endnu en film over samme tema. Som modspillere i rollen som Ib havde Jens Østerholm først Dirch Passer (1961), siden Poul Reichardt (1963). Se videre her: http://da.wikipedia.org/wiki/Jens_%C3%98sterholm
Jens Østerholm døde 13/11 2006 i en alder af 78 år (f. 1928), og de større danske dagblade bragte fyldige nekrologer.
A. EGELUND MØLLER (92 ÅR)
En mangeårig trofast ven af Skånelandene og forfatter af bl.a. bøger om Skåne, A. Egelund Møller, var til sin død 25/12 2006 (juledag) medlem i Foreningen Skånsk Fremtid. Egelund Møller (15/5 1914 - 25/12 2006) boede på det vestlige Lolland, og den stedlige avis, Lolland-Falsters Folketidende, bragte 30/12-06 en længere nekrolog, hvori det oplystes, at Egelund Møller tilbragte sit arbejdsliv i skolevæsenet og dér var "... kendt som en dygtig, både krævende og meget givende lærer i dansk, historie og tysk.". Det nævntes videre, at: "Egelunds store interesse og viden i historie og litteratur udmøntedes også i en lang række bøger ..." - foruden kronikker i de lokale blade samt slægtshistoriske skrifter, bl.a. "Min Skole på Østerbro" og "Københavnske Erindringer". Egelund Møller karakteriseres som "beskeden og nøjsom", "lun og fornøjelig", og han "Satte megen pris på godt håndværk (faderen var snedkermester og antikvitetshandler).".
LARS B. FABRICIUS (90 ÅR)
Fra Foreningen Skånsk Fremtids start var ét af dets mest trofaste medlemmer juristen Lars B. Fabricius, der boede i Brønshøj ved København - til sidst på plejehjem. Han døde 17. januar 2007 (27/12 1916 - 17/1 2007) 90 år gammel. Lars B. Fabricius skrev i sin tid to uforlignelige kombinerede nekrologer/biografier om den skånske præst David Assarsson. Jeg hjalp i 1994 Lars B. Fabricius med at få færdigskrevet hans lige så betydningsfulde artikel om Anders Hedwall med titlen "Den skaanske Digter, Præst og Historiker Anders Hedwall - Danmarks trofaste Ven". Se: http://www.skaanskfremtid.dk/hist/hedwall1.html (artiklen er indscannet, hvorfor der desværre findes en del scannings-urenheder rundt omkring i teksten; men helheden skulle være klar nok). Jeg talte en hel del med Lars B. Fabricius i første halvdel af 1990’erne, bl.a. på en tur til Kristianstad, som jeg arrangerede for ham personligt kort tid efter hans hustrus død. Mere om Lars B. Fabricius her: http://www.skanskfremtid.dk/?D%F8dsfald
Knud J. HoldtFEBRUAR 2006 - JANUAR 2007
Nedenstående sammenstillet af Knud J. Holdt (7/2 2007)
Thyge Clausen (83 år)
Verner Nørgaard Andersen (75 år)
Ann-Marit Tjörne Edonius (84 år)
Lars Lange (53 år)
Edvard Nielsen (89 år)
Jan Trägårdh (75 år)
Signe Hinderoth (84 år)
Mads Lidegaard (81 år)
Lars Österlin (83 år)
Jens Østerholm (78 år)
A. Egelund Møller (92 år)
Lars B. Fabricius (90 år)
Alle tolv ovennævnte havde en eller anden tilknytning til Skåne eller den skånelandske sag.
THYGE CLAUSEN (83 ÅR)
I februar måned 2006 døde Thyge Clausen, Varde i Vest-Jylland. Han blev 83 år gammel (f. 1922). Thyge Clausen var mangeårigt medlem i Foreningen Skånsk Fremtid og ernærede sig som boghandler i Varde i årene 1960-1981 (http://www.litteratursiden.dk/sw3617.asp). Han var forfatter til ca. 10 bøger - de fleste med lokalhistorisk indhold. Se: http://bibliografi.dk/content.php?page=author&value=10763
Se endvidere:
http://www.litteraturpriser.dk/aut/ct.htm
http://www.lokalarkiver.dk/varde/bogsiden_gode_tilbud.htm (Historier & Billeder fra Varde)
http://www.danauktion.net/auctiondetails.php?id=20069 (Vestjydske Fortællere)
VERNER NØRGAARD ANDERSEN (75 ÅR)
I marts måned 2006 døde Verner Nørgaard Andersen, Skarrild i Midt-Jylland (ca. 20 km syd for Herning). Han blev 75 år (f. 1930). Verner Nørgaard Andersen var mangeårigt medlem i Foreningen Skånsk Fremtid og den sidste kontakt bestod i, at han bestilte Sixten Svensson bog fra 2005 om den skånske modstand i 1600-årene.
Verner Nørgaard Andersen var arkivleder på Skarrild Museum, som i anledning af hans død skriver (http://www.sitecenter.dk/wienberg-larsen/museetiskarrild/), at han "… var en stor kapacitet omkring arbejdet med museet. Han virkede på positiv vis - ikke blot for museet, men også for kirken, dens historie og egnen i det hele taget. Verner Andersen udarbejdede på edb et slægtforskningsprogram, hvor man kan finde navne på flere end 13.000 personer fra Skarrild og omegn.". Læs også her: http://www.skarrild.dk/showpage.php?pageid=1187790
27/8 1944 styrtede et britisk Lancaster fly ned nær Skarrild. Dets syv mands besætning ligger begravet på Skarrild Kirkegård. Verner Nørgaard Andersen havde livlig kontakt med engelske veteraner i den forbindelse. Se videre her:
http://herningfolkeblad.dk/artikel_-12344.html
ANN-MARIT TJÖRNE EDONIUS (84 ÅR)
Ann-Marit Tjörne Edonius var datter af Ernfrid Tjörne (1891-1981), der stiftede Sällskapet Skånsk Samling i 1937. Se: http://www.skaanskfremtid.dk/hist/skrifter.html og http://sv.wikipedia.org/wiki/S%C3%A4llskapet_Sk%C3%A5nsk_Samling
Ann-Marit Tjörne blev 84 år gammel (5/9 1921 - 13/5 2006) og boede i mange år i Falsterbo i det sydvestligste Skåne. En annonce i Sydsvenska Dagbladet 20/5-06 var indrykket af "Släkt och vänner" og oplyste, at "Begravningsgudstjänsten" skulle finde sted i Falsterbo Kirke 2/6-06 kl. 11.00.
Jeg mødte Ann-Marit Tjörne første gang på et skånelandsmøde i København i begyndelsen af 1980’erne, siden et par gange ved møder i Skåne. Hun var meget optaget af at værne om faderens livsværk, og ved boopgørelsen efter hendes død blev flere arkivalier fra Skånsk Samlings tidlige dage afleveret til denne forenings nuværende ledelse.
LARS LANGE (53 ÅR)
En af Foreningen Skånsk Fremtids tidlige medlemmer døde 14. maj 2006 - kun 53 år gammel. Lars Lange (25/4 1953 - 14/5 2006) var dybt engageret i danmarkshistorien og særlig i Skånelandenes tragedie. Lars Lange var gavmild af natur og overordentlig diskussionslysten. Det sidste kunne godt volde ham problemer, hvis han kom til at træde på følsomme ligtorne. Han var en uforfærdet bruger af ytringsfriheden.
Jeg mindes med stor glæde de mange ture til Skånelandene, som han deltog i op gennem 1990’erne.
Lars Lange var opvokset i Svendborg og en ivrig lystsejler i det smukke Sydfynske Øhav. Han boede i de senere år på Frederiksberg (København).
Fyns store avis, Fyens Stiftstidende, trykte mindeord om Lars Lange 19/5-06 (s. 8), hvor det bl.a. hed, at han var "femte generation i firmaet L. Lange & Co., Svendborg Jernstøberi", og videre, at han var "... stærkt knyttet til fabrikken, der i mange år specialiserede sig i kakkelovne, siden også i pejse, brændeovne og kunstgenstande i støbejern.".
Den anden, noget mindre fynske avis, Fyns Amts Avis (med sæde i Svendborg), trykte en usigneret nekrolog over Lars Lange 18/5-06 - tydeligvis skrevet af hans to søstre. Moderen var fra Norge, og Lars Lange "... var utrolig glad for sin mors hjemland og følte sig som halv nordmand.", hed det.
Lars Lange startede på en universitetsuddannelse i historie, men sluttede med eksamen fra Handelshøjskolen i København, hvorefter han gennem årene var ansat som salgschef i store internationale selskaber og som følge heraf i perioder bl.a. bosat i Göteborg og Bruxelles.
Søstrene slutter deres mindeord over broderen således: "Livet igennem bevarede han originaliteten i sig. Fra ungdomsårene til sin død turde han være sig selv; han var meget socialt indstillet og havde mange venner. (...) Konflikten i hans liv var, at han på én gang var meget traditionsbunden og grænsesøgende. Han havde stor respekt for traditionerne, også omkring flaget, og historisk var han en kapacitet og en god guide i den danske historie.".
EDVARD NIELSEN (89 ÅR)
Præstegården i Taastrup (nu Høje Taastrup) var stedet, hvor forhandlingerne foregik forud for "Freden I Roskilde" 26/2 1658 juliansk tid (= 10/3 1658 gregoriansk tid). Den gamle stråtækte præstegård brændte og blev derefter erstattet af den nuværende murstensbygning på samme plads. Fra præstegårdshaven kan man gå direkte fra nord ind på kirkegården, og her i kirkegårdsmuren sidder en sort mindeplade, der fortæller om de konsekvens-tunge forhandlinger i præstegården lige ved i den kolde vinter 1658 (http://www.htsogn.dk/indscannet/2005-11%20(nov)/s14sc10halv.jpg). En af beboerne i præstegården i nyere tid hed Edvard Nielsen, der fungerede som præst ved kirken i (Høje) Taastrup (http://www.htsogn.dk/indscannet/2005-11%20(nov)/s3sc3halv.jpg) i årene 1967-1986, de sidste ti år som provst. Edvard Nielsen døde 14. maj 2006 i en alder af 89 år (9/8 1916 - 14/5 2006). Han interesserede sig levende for Danmarks historie - også Skånelandenes. Foreningen Skånsk Fremtid gennemførte en busudflugt til (Høje) Taastrup Kirke for medlemmerne for ca. ti år siden. Interesserede kan læse lidt om kirken her: http://www.htsogn.dk/folder.htm
JAN TRÄGÅRDH (75 ÅR)
Jan Trägårdh var en god ven af Skåne og organiseret i en af skånelandsforeningerne i Skåne. Han boede i København, hvor han også døde 24. maj 2006. Han var en verdenskendt designer, og formanden for Designrådet i Danmark, Christian Bjørn, skrev bl.a. i sine mindeord i Politiken 30/5-06: "Jan Trägårdh er en af de designere, som i vor tid har betydet mest for faget. (…) Jan Trägårdh er nok den designer i Danmark, der har modtaget flest priser.". Han insisterede på, at industriprodukter skulle have en "forståelig opbygning, som forklarer produktets funktion.". Design skulle være "med brugeren i centrum". I Berlingske Tidende 27/5-06 oplyste mindeordene, at Jan Trägårdh, der beklædte mange tillidshverv gennem årene, havde et valgsprog, der lød: "Kan vi ikke gøre det lidt bedre? ". Han var en del år bl.a. formand for Danske Designere (tidligere kaldet Industrielle Designere i Danmark), hvor han efterfølgende udnævntes til æresmedlem. Derudover vicepræsident i "den internationale forening for industrielle designere" og endelig i en periode formand for Statens Kunstfonds udvalg for kunsthåndværk.
SIGNE HINDEROTH (84 ÅR)
Skånska Flaggans Dag blev fejret for første gang 16/7 1967 på kaffestedet Bialitt øst for Landskrone (http://da.wikipedia.org/wiki/Det_Sk%C3%A5nelandske_Flags_Dag). Det var Sigge Hinderoth, der som chef på stedet tilrettelagde flagfesten i 1967 og i årene der fulgte. Da kræfterne svandt, hjalp Föreningen Skånelands Framtid ved dennes formand Gert Björk og kasserer Ulla Björk i begyndelsen af 1990’erne med at videreføre flagforeningen og flagfesten den tredje søndag i juli måned.
Nu er så enken efter Sigge Hinderoth, der hed Signe Hinderoth, så død 27. maj 2006 i en alder af 84 år. Hun boede i Limhavn syd for Malmø, hvor også begravelsen fandt sted. Hvad der er sket med Sigge Hinderoths efterladte arkivalier fra flagforeningen vides ikke.
MADS LIDEGAARD (81 ÅR)
Forfatteren og teologen Mads Lidegaard døde 9. juli 2006 81 år gammel (f. 1925). Han var en dygtig og dristig åndshistoriker, der bl.a. forfægtede den tese, at vore nordiske forfædre i en eller anden form blev "kristnet" længe før Ansgar. Påvirkningen kom især fra sydøst og den byzantinske del af kristenheden, hvorfor Skåne (Bornholm) lå centralt i denne sammenhæng. Titlerne på hans bøger kan ses her: http://www.saxo.com/author/mads-lidegaard Læs videre: http://da.wikipedia.org/wiki/Mads_Lidegaard
LARS ÖSTERLIN (83 ÅR)
En elskværdig svensk, Lars Österlin, døde i oktober 2006 i en alder af 83 år. Han blev født i Kina, hvor hans forældre var missionærer 1920-1931, og han døde i Kina. Der blev skrevet mange sympatiske mindeord om Lars Österlin i de svenske aviser i Skåne, idet han det meste af sit voksne liv var knyttet til Lunds universitet. En overgang omkring 1970 var han tillige docent i kirkehistorie ved Københavns Universitet (en tidlig brobygger). Jeg lærte ham at kende på en studierejse til Rom ved denne tid. Birgitta af Vadstena var en af hans formødre, hvorfor jeg foreslog ham, at vi skulle aflægge birgittinersøstrene i Rom et besøg - hvilket skete. Han sørgede også for, at jeg fik lejlighed til at trykke hånd med den daværende pave, Paul VI., ved højaltret i Peterskirken. Paul VI. (1963-1978) var en venlig og beskeden mand, der måtte lide den skæbne at blive klemt inde mellem bondepaven Johannes XXIII. (1958-1963) og turbopaven Johannes Paul II. (1978-2005). Lars Österlin sluttede sin lange karriere og dermed ringen med udgivelsen af en Kinas Missionshistorie, se: http://www.sekel.se/Default.aspx?tabid=34&mid=352&ctl=Details&itemid=9
JENS ØSTERHOLM (78 ÅR)
Under Anden Verdenskrig oplevede romanen Gøngehøvdingen en vis fornyet popularitet, og kun ca. 15 år efter krigens afslutning (1961), blev der indspillet en film over denne roman med skuespilleren Jens Østerholm i titelrollen. To år efter fulgte endnu en film over samme tema. Som modspillere i rollen som Ib havde Jens Østerholm først Dirch Passer (1961), siden Poul Reichardt (1963). Se videre her: http://da.wikipedia.org/wiki/Jens_%C3%98sterholm
Jens Østerholm døde 13/11 2006 i en alder af 78 år (f. 1928), og de større danske dagblade bragte fyldige nekrologer.
A. EGELUND MØLLER (92 ÅR)
En mangeårig trofast ven af Skånelandene og forfatter af bl.a. bøger om Skåne, A. Egelund Møller, var til sin død 25/12 2006 (juledag) medlem i Foreningen Skånsk Fremtid. Egelund Møller (15/5 1914 - 25/12 2006) boede på det vestlige Lolland, og den stedlige avis, Lolland-Falsters Folketidende, bragte 30/12-06 en længere nekrolog, hvori det oplystes, at Egelund Møller tilbragte sit arbejdsliv i skolevæsenet og dér var "... kendt som en dygtig, både krævende og meget givende lærer i dansk, historie og tysk.". Det nævntes videre, at: "Egelunds store interesse og viden i historie og litteratur udmøntedes også i en lang række bøger ..." - foruden kronikker i de lokale blade samt slægtshistoriske skrifter, bl.a. "Min Skole på Østerbro" og "Københavnske Erindringer". Egelund Møller karakteriseres som "beskeden og nøjsom", "lun og fornøjelig", og han "Satte megen pris på godt håndværk (faderen var snedkermester og antikvitetshandler).".
LARS B. FABRICIUS (90 ÅR)
Fra Foreningen Skånsk Fremtids start var ét af dets mest trofaste medlemmer juristen Lars B. Fabricius, der boede i Brønshøj ved København - til sidst på plejehjem. Han døde 17. januar 2007 (27/12 1916 - 17/1 2007) 90 år gammel. Lars B. Fabricius skrev i sin tid to uforlignelige kombinerede nekrologer/biografier om den skånske præst David Assarsson. Jeg hjalp i 1994 Lars B. Fabricius med at få færdigskrevet hans lige så betydningsfulde artikel om Anders Hedwall med titlen "Den skaanske Digter, Præst og Historiker Anders Hedwall - Danmarks trofaste Ven". Se: http://www.skaanskfremtid.dk/hist/hedwall1.html (artiklen er indscannet, hvorfor der desværre findes en del scannings-urenheder rundt omkring i teksten; men helheden skulle være klar nok). Jeg talte en hel del med Lars B. Fabricius i første halvdel af 1990’erne, bl.a. på en tur til Kristianstad, som jeg arrangerede for ham personligt kort tid efter hans hustrus død. Mere om Lars B. Fabricius her: http://www.skanskfremtid.dk/?D%F8dsfald
January 06
På trettendedagen:
Hellig Tre Konger
Vise mænd fra Østerland
Den 6. januar er det tretten dage siden Kristi fødselsdag. Ledestjernen ledte de vise mænd.
Helligtrekongersdag er en helligdag, der stadig markeres i mange hjem. Fx. må julen ikke bæres ud før efter Helligtrekonger - eller Trettendedagsjul, som Helligtrekonger også kaldes.
Ganske vist er der mange danskere, der har "glemt" denne tradition; men i Skåneland og Sverige holdes traditionen fortsat i hævd. Der er således fuldt blus i julelysene i byens gader den 6. januar, og dagen er en helligdag, der holdes i hævd med Helligtrekongerskoncerter og hjemlig hygge. Juletræet tændes eksempelvis for sidste gang.
I de danske hjem, som stadig husker traditionen, tænder man tre helligtrekongerslys og glemmer heller ikke denne helligtrekongersalme:
Dejlig er den himmel blå
Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig,
os fra jorden op til sig.
Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol,
som en lille stjernesol.
Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord,
skulle fødes på vor jord.
Vise mænd fra østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund,
som var født i samme stund.
De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem,
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød,
vugged barnet i sit skød.
Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist,
kommer vi til Jesus Krist.
Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod,
til at lyse for vor fod.
Tekst: Nikolai F. S. Grundtvig, 1810.
Tone: “Celestia,” Jacob G. Meidell, circa 1840 (MIDI, partitur).
http://www.cyberhymnal.org/non/da/dejlighb.htm
De Hellig Tre Konger, som medbragte guld, røgelse og myrraskær, var vise mænd i stjerner, hed Balthazar, Caspar og Melchior.
December 21
SVT i juledagene: Snapphanarnas krig:
DEN TABTE FRIHEDSKRIG
Af Knud J. HoldtDet oplyses, at svensk tv (SVT) torsdag 28. december 2006 viser en dokumentarfilm kaldet "Snapphanarnas krig".
Formålet med denne SVT-dokumentär er at oplyse den svenske offentlighed om baggrunden for Skånske Krig (1675-1679).
Anledningen er, at svensk tv mandag 25/12 (1. Juledag), tirsdag 26/12 2006 (2. Juledag) og onsdag 27/12 2006 bringer et tv-drama i tre dele med titlen "Snapphanar". Efter det oplyste drejer dette sig om en "kappe-og-kårde-film" i stil med "De Tre Musketerer".
Formålet med denne SVT-dokumentär er at oplyse den svenske offentlighed om baggrunden for Skånske Krig (1675-1679).
Anledningen er, at svensk tv mandag 25/12 (1. Juledag), tirsdag 26/12 2006 (2. Juledag) og onsdag 27/12 2006 bringer et tv-drama i tre dele med titlen "Snapphanar". Efter det oplyste drejer dette sig om en "kappe-og-kårde-film" i stil med "De Tre Musketerer".
MOTSTÅNDSMÄN
Særlig interesse samler sig om dokumentarfilmen torsdag 28/12-06.
Foreningen Skånsk Fremtid fik i slutningen af august 2006 en henvendelse fra en særlig, selvstændig filmenhed, der var sat til at producere denne dokumentär.
Foreningen svarede naturligvis filmfolkene venligt, ledsaget af en specifik opfordring til at konsultere Uno Röndahls tre bøger om forholdene i Skånelandene i anden halvdel af 1600-årene og at kontakte Sixten Svensson i Gønge Herred for interview i anledning af dennes svensksprogede bog fra 2005 ("Sandheden om snaphaneløgnen").
Filmproduceren fik følgende anbefaling med på vejen fra Foreningen Skånsk Fremtid vedrørende Uno Röndahls bøger m.v. (citat):
"Hans bøger er imidlertid uomgængelige for den, der virkelig ønsker at gå i dybden med den tid, "när Östdanmark blev Sydsverige", som du skriver. Ingen nutidsdanskere vest for Sundet ved mere om "snaphanetiden" i Skåne end just Uno Röndahl og Sixten Svensson, så disse er fuldt ud repræsentative også for en dansk vinkel på denne del af Skandinaviens historie.".
Foreningen Skånsk Fremtid fik i slutningen af august 2006 en henvendelse fra en særlig, selvstændig filmenhed, der var sat til at producere denne dokumentär.
Foreningen svarede naturligvis filmfolkene venligt, ledsaget af en specifik opfordring til at konsultere Uno Röndahls tre bøger om forholdene i Skånelandene i anden halvdel af 1600-årene og at kontakte Sixten Svensson i Gønge Herred for interview i anledning af dennes svensksprogede bog fra 2005 ("Sandheden om snaphaneløgnen").
Filmproduceren fik følgende anbefaling med på vejen fra Foreningen Skånsk Fremtid vedrørende Uno Röndahls bøger m.v. (citat):
"Hans bøger er imidlertid uomgængelige for den, der virkelig ønsker at gå i dybden med den tid, "när Östdanmark blev Sydsverige", som du skriver. Ingen nutidsdanskere vest for Sundet ved mere om "snaphanetiden" i Skåne end just Uno Röndahl og Sixten Svensson, så disse er fuldt ud repræsentative også for en dansk vinkel på denne del af Skandinaviens historie.".
DANSKE FRISKYTTER
Når man læser SVT’s præsentation af dokumentären "Snapphanarnas krig", tyder noget på, at den måske ikke er helt så tosset endda.
Under rubrikken "Julen 2006 / Här är Julen" skriver SVT (http://mobil.svt.se/svt/jsp/Crosslink.jsp?d=44808&a=701958) nemlig således om dokumentarfilmen, der sendes 27/12-06:
"Den redovisar vad man idag vet om de motståndsmän och danska friskyttekompanier som slogs mot den svenska ockupationsmakten i Skåne och Blekinge under nästan hela 1600-talet.".
Måske har filmfolkene virkelig sat sig ind i Uno Röndahls livsværk og taget kontakt med Sixten Svensson.
INTERNET-AVISER
Sveriges Television (SVT) har o. 15. november 2006 rundsendt en pressemeddelelse til de svenske medier, og denne gengives i kortere eller længere udgave i svenske internet-aviser. Nogle eksempler herpå bringes neden for.
Læg særlig mærke til, hvordan den skånefjendske lokalavis i Malmø, Sydsvenskan (Sydsvenska Dagbladet), indleder sin præsentation af tv-dramaet:
"Årets tv-drama i SVT är äventyrsberättelsen "Snapphanar" som trots den sydsvenska anknytningen till största delen är inspelad i Litauen …".
"sydsvenska anknytningen" …!
Sydsvenska Dagbladet er med ganske få undtagelser den eneste avis fra Skånelandene, der findes på danske biblioteker i nutidens danske stat.
De, der bestemmer avisholdet i det danske biblioteksvæsen, støtter derved massivt en storsvensk skåne-uvenlig tilgang til nutidens forhold i Skånelandene, og disse biblioteksfolk mangler tilsyneladende helt fantasi til at variere udvalget for det læsende danske publikum til også at omfatte abonnement på f.eks. Hallandsposten, Norra Skåne, Blekinge Läns Tidning eller Skånska Dagbladet.
OMTALE I SVENSKE INTERNET-MEDIER
SVT's præsentation af julens snaphanefilm:
http://mobil.svt.se/svt/jsp/Crosslink.jsp?d=44808&a=701958 :
Julen 2006 / Här är Julen:
Krig, kärlek och deckare
Årets stora juldrama i SVT är Snapphanar, en spännande äventyrsberättelse om hjältemod, kamp för frihet, hämnd och förbjuden kärlek. En storslagen resa i en svunnen tid, fritt berättad från ett av de mörkaste hörnen i vår historiebok. Den tvådelade miniserien sänds på juldagen och annandagen. Rollerna spelas av bland andra André Sjöberg, Tuva Novotny, Gustaf Skarsgård och Anders Ekborg. Regi: Måns Mårlind och Björn Stein.
Efter dramaserien kompletteras bilden av snapphanarna med dramadokumentären Snapphanarnas krig av filmarna Casimir Reuterskiöld och Mikael Agaton. Den redovisar vad man idag vet om de motståndsmän och danska friskyttekompanier som slogs mot den svenska ockupationsmakten i Skåne och Blekinge under nästan hela 1600-talet. Följ med på en resa som avslöjar en hittills oskriven historia!
Vestmanlands Läns Tidning (vlt), Västerås, 16/11-06:
http://www.vlt.se/artikelmall.asp?version=269482 :
Storsatsningen "Snapphanar" har stötts och blötts länge, men nu är "Storm"-regissörerna Måns Mårlind och Björn Stein klara med miniserien som berättar om striderna i Skåne och Blekinge under 1600-talet. Svenska soldater på ena sidan, rebeller och dansk milis på den andra. André Sjöberg, Tuva Novotny, Gustaf Skarsgård och Anders Ekborg har huvudrollerna och "Snapphanar" sänds på juldagen och annandagen. Den 27 december kompletteras paketet med dokumentärfilmen "Snapphanarnas krig", som förklarar bakgrunden till tv-dramat.
Göteborgs-Posten (Nöje), 16/11-06:
http://www.gp.se/gp/jsp/Crosslink.jsp?d=286&a=308387 :
Årets stora juldrama i SVT blir Snapphanar med Tuva Novotny, Gustaf Skarsgård och Anders Ekborg i rollerna. Snapphanar är en äventyrsberättelse om hjältemod, kamp för frihet, hämnd och förbjuden kärlek. I samband med att serien sänds visas också dramadokumentären Snapphanarnas krig av Casimir Reuterskiöld och Mikael Agaton. Filmen berättar om de motståndsmän och danska friskyttekompanier som slogs mot den svenska ockupationsmakten i Skåne och Blekinge på 1600-talet.
Sundsvalls Tidning (st-nu) (Nöje), 16/11-06:
http://www.st.nu/noje/melodifestivalen.php?action=visa_artikel&id=599731 :
Storsatsningen "Snapphanar" har stötts och blötts länge, men nu är "Storm"-regissörerna Måns Mårlind och Björn Stein klara med miniserien som berättar om striderna i Skåne och Blekinge under 1600-talet. Svenska soldater på ena sidan, rebeller och dansk milis på den andra. André Sjöberg, Tuva Novotny, Gustaf Skarsgård och Anders Ekborg har huvudrollerna och "Snapphanar" sänds på juldagen och annandagen. Den 27 december kompletteras paketet med dokumentärfilmen "Snapphanarnas krig", som förklarar bakgrunden till tv-dramat.
Expressen (Nöje), 19/11-06 (artikel v/ Maria Schultz):
http://expressen.se/index.jsp?a=759022 :
Årets stora juldrama heter "Snapphanar", en spännande äventyrsberättelse om hjältemod, kamp för frihet, hämnd och förbjuden kärlek. Det är en tvådelad miniserie som är fritt berättad från ett av de mörkaste hörnen i vår historia. I rollerna ser du bland andra Tuva Novotny, Gustaf Skarsgård och Anders Ekborg. Efter dramaserien kompletteras bilden av snapphanarna med dramadokumentären "Snapphanarnas krig".
Aftonbladet (Nöjesliv), 16/11-06:
http://www.aftonbladet.se/vss/noje/story/0,2789,933279,00.html :
En annan stående punkt under jul och nyår är svenska dramaserier. Årets storsatsning är "Snapphanar" med Tuva Novotny, Gustaf Skarsgård och Anders Ekborg. Miniserien i två delar börjar sänds på juldagen och annandagen och avslutas med en dokumentär – "Snapphanarnas krig".
Sydsvenska Dagbladet (Nöjen), opdateret 22/11-06 (artikel v/ Ulf Clarén):
http://sydsvenskan.se/nojen/article197322.ece :
Årets tv-drama i SVT är äventyrsberättelsen "Snapphanar" som trots den sydsvenska anknytningen till största delen är inspelad i Litauen även om en del scener togs i den iskalla Tykarpsgrottan utanför Hässleholm. I dramaserien, som är i två delar och sänds på juldagen och annandagen, medverkar bland andra Gustaf Skarsgård, Anders Ekborg, Tuva Novotny och André Sjöberg. Snapphanarna visas på SVT i jul. Foto: Johan Paulin/SVT Serien kompletteras med dokumentären "Snapphanarnas krig" för att ge det historiska perspektivet.
Film og dokumentar vises:
- SVT1: Mandag, 1. juledag, den 25. december 2006, kl. 21.00: Snapphanar 1:3
- SVT1: Tirsdag, 2. juledag, den 26. december 2006, kl. 21.00: Snapphanar 2:3
- SVT1: Onsdag, den 27. december 2006, kl. 21.00: Snapphanar 3:3
- SVT1: Torsdag, den 28. december 2006, kl. 21.00: Snapphanarnas krig
Dokumentaren, Snapphanarnas krig, sendes desuden i SVT1 fredag, den 29. december 2006, kl. 15.00.
Se i øvrigt trailer i Windows Media Player nederst i den venstre spalte her på siden!
(Klik på afspil, piletasten i nederste venstre hjørne i rubrikken).
Läs mer på Snapphanars egen webbplats: http://mobil.svt.se/svt/jsp/Crosslink.jsp?d=60700
Här kan du se Snapphanar i repris: http://svt.se/svt/play/video.jsp?a=704271
Respektive avsnitt läggs upp vid midnatt efter sändning i tv. Avsnitten finns tillgängliga på svt.se i 30 dagar.
Snapphanar, del 1 av 3: http://svt.se/svt/road/Classic/shared/mediacenter/player.jsp?d=60528&a=728139
Snapphanar, del 2 av 3: http://svt.se/svt/road/Classic/shared/mediacenter/player.jsp?d=60528&a=728140
Snapphanar, del 3 av 3: http://svt.se/svt/road/Classic/shared/mediacenter/player.jsp?d=60528&a=728141
Dokumentär Snapphanarnas Krig: http://svt.se/svt/play/video.jsp?a=719466
Snapphanarnas Krig: http://svt.se/svt/road/Classic/shared/mediacenter/player.jsp?d=13276&a=719466 För mindre än 350 år sedan låg Sverige och Danmark i krig. Skåne blev ett blodigt slagfält där bönder, rövarband och soldater slogs för sina liv - mot den svenske kungen. Den blodiga historien om snapphanarna rymmer ofattbar grymhet: tortyr, massavrättningar och statsterror. Och än i dag finns sår som inte är läkta. En film av Mikael Agaton och Casimir Reuterskiöld.
Genudsendelse/repris på tv:
- SVT1: Søndag, den 14. januar 2007, kl. 22.55: Snapphanar 1:3
- SVT1: Søndag, den 21. januar 2007, kl. 23.20: Snapphanar 2:3
- SVT1: Søndag, den 29. januar 2007, kl. 23.20: Snapphanar 3:3
Omtale (fortsat)
Helsingborgs Dagblad:
http://gamla.hd.se/kunskap/2006/12/20/snapphanar-i-litteratur-och-film (20. dec. 2006):
Snapphanar i litteratur och film
Med SVT:s stora julsatsning tar snapphanarna över underhållningen i TV1 tre kvällar i rad med början på juldagen. Snapphanemyterna har lockat filmare och författare förr på båda sidor om Öresund. För det mesta har det resulterat i enkla historier med äventyr och romantik. Ett undantag är Sven Edvin Saljes gripande roman Man ur huse (1958), som får betraktas som mästerverket i snapphanegenren.
I Sverige blev framför allt Carl August Cederborgs snapphaneskildringar populära. Den första, Göingehövdingen, kom ut 1899. Redan 1853 hade signaturen Carit Etlar gett ut en roman med samma huvudperson och samma namn (Gøngehøvdingen) i Danmark. Båda böckerna blev sedermera filmatiserade, den svenska versionen 1953 och den danska 1961.
Den svenska filmen Snapphanar med Edvard Persson i huvudrollen hade premiär mitt under brinnande krig 1942. Manuskriptet som skrivits av ingen mindre än Karl Ragnar Gierow anspelade på partisanversksamhet, och det räckte för att filmen skulle bli förbjuden i det ockuperade Norge.
Snapphanefilmen Krut och kärlek från 1957 har gått till historien som en av svensk films värre kalkoner. 1969 visade svensk television en serie i sex delar, Snapphanepojken, skriven av Max Lundgren.
http://gamla.hd.se/kunskap/2006/12/20/friskyttar-foerlorade-baade-kriget (20. dec. 2006):
Friskyttar förlorade både kriget och äran
På juldagen bryter snapphanekriget ut på nytt i SVT:s stora julsatsning. Men vilka var snapphanarna? De har skildrats som både rövarpack och ädla frihetskämpar. Sanningen är som vanligt någonstans mitt emellan.Hösten 1676 fick den i Skåne allmänt avskydde Karl XI ett ordentligt slag på käften. Den hårdföre kungens förråd och krigskassa som rullat ner i vagnar från Småland för att förenas med trupperna i Skåne hade blivit stående strax söder om gränsen vid Loshults kyrka. Vaktstyrkan var klen men krigskassan var stor, kanske så mycket som 50 000 riksdaler. Ryktet gick och en dag small det. Ett par hundra Göingebönder överrumplade vagnkaravanen, slog ihjäl soldaterna och rövade ett fett byte.
Loshultskuppen blev inledningen på snapphanekriget och samtidigt en av snapphanetidens ryktbaraste händelser. Om den nu hade med snapphanar att göra. Som så ofta under denna svensk-danska kraftmätning om Skånelandsprovinserna är gränsen flytande mellan banditdåd och folkligt gerillakrig.
Det är under det Skånska kriget 1675-79 som snapphanerörelsen träder fram på allvar och spelar sin historiska roll som partisaner. Men samma sorts folkliga motstånd mot olika svenska inkräktare hade förekommit flera gånger tidigare i de danska gränsprovinserna. Första gången var under nordiska sjuårskriget på 1560-talet. Det berättar den danskfödde Skåneförfattaren och snapphanekännaren Jonny Ambrius.
—Enligt en dansk historiesyn var det då som svenskhatet grundlades, speciellt i Göingebygderna, som en direkt följd av svenska härjningar.
Fortsättning följde under "Horn krig" 1644, då den svenske fältherren Gustaf Horn gjorde en förhärjande raid in i Skåne men möttes av ett gerillaliknande motstånd i skogarna.
—Hatet var ömsesidigt. De svenska trupperna ansåg att krig inte fick föras med snapphanarnas lömska metoder och straffade dem grymt om de fick tag på dem, säger Ambrius.
Kriget 1657—58 slutade med den katastrofala freden i Roskilde. Danmark slets av på mitten.
—Men innan katastrofen var ett faktum började danskarna värva folk till friskytteförband som skulle assistera den reguljära armén på andra sidan Öresund, berättar Ambrius.
Det var ett nytt grepp, som inte fick någon betydelse den gången men blev mönsterbildande vid nästa krig. 1675 var danskarna redo att ta revansch. När en dansk här landstiger vid Råå sommaren 1676 reser sig skåningarna på många håll.
Friskyttekompanier på 20 — 200 man sattes upp i varje härad och ställdes under befäl av danska yrkesofficerare. De opererade var för sig eller i samverkan med riksdanska förband och ansågs av de danska myndigheterna som delar av den reguljära armén. I regel stred friskyttarna bara på somrarna då de kunde gömma sig i de gröna skogarna. På hösten tog de sig över Öresund för att tillbringa vintern på Själland.
Men motstånd bjöds också från bönder som bildade en sorts hemvärn till skydd för sina gårdar och byar. Till detta kom folk som löpt till skogs av andra skäl. Det kunde vara rymlingar, utstötta eller kriminella som i kriget såg nya möjligheter till rov. Men svenskarna gjorde ingen skillnad på dessa olika sorters "snapphanar", som var det gemensamma skällsordet. Alla förklarades för terrorister eller förrädare som skulle spåras upp och likvideras. Metoderna utformades för att vara maximalt avskräckande.
—Icke samarbetsvilliga fångar torterades till döds. Till exempel genom pålning. Man stack en stör från ändtarmen ända upp i halsen på offret, berättar Jonny Ambrius.
Brutaliteten smittade förstås av sig. Snapphanarna gav igen med samma mynt.
Mot slutet av kriget, när det blev allt tydligare att danskarna inte skulle segra, sjönk disciplinen. Även friskyttarna började plundra i byarna och fick folket emot sig. Och svenskarna kunde med visst fog hävda att snapphanarna var det tjyv— och mördarpack som de påstått hela tiden. Den bilden ympades sedermera in hos allmänheten för lång tid framåt med segrarens rätt.
1709-10 gjorde danskarna ett nytt försök att ta tillbaka Skåne. Men då fanns det inte längre grogrund för några snapphaneuppror.
Snapphanarnas slutliga lott blev att tåga tämligen ärelösa ur historien. I Sverige avrättades de. I Danmark tegs de ihjäl.
—De har fått en svag ställning i dansk historia. De ses mer som nån sorts operetthjältar, säger Jonny Ambrius.
Sixten Svensson, känd som ledare för det skånska elupproret efter stormen Gudrun, siktar i boken "Sanningen om snapphanelögnen" in sig just på det oförtjänt dåliga rykte som han tycker att snapphanarna har fått.
—De flesta var goda danska patrioter och motståndsmän som är värda ett ärligt erkännande. Att också andra element lurade i skogarna var svenskarnas eget fel, menar han.
Åren efter 1658 förde svenskarna ett hårt regemente. Sixten Svensson pekar på inkvarteringen av beridna legoknektar i främst norra Skåne, omfattande tvångsutskrivning av ungdomar till den svenska armén för tjänst utomlands ("en nästan säker dödsdom") och ett ökat skattetryck som ledde till nöd och svält. Många vanliga bönder och drängar drevs eller flydde till skogs.
Men bilden av snapphanen i nutiden är knappast kontroversiell, snarare romantiserad. Den storsvenska historieförfalskningen, som det ibland talas om, är ganska måttlig. Det medger även Sixten Svensson.
—Men svenskarnas illgärningar talas det fortfarande tyst om i historieböckerna.
I den skånepatriotiska litteraturen tas skadan igen med råge. Där råder det ingen brist på skildringar av den svenska arméns grymheter under kriget och de svenska myndigheternas översitteri under försvenskningsprocessen. Men var verkligen de svenska knektarna värre än krigsfolk i andra arméer? Det tror inte historikern Göran Rystad, professor emeritus i Lund:
—Det var förvissa drakoniska metoder som användes, men de var inte unika för 1600-talet på något sätt. Ur svensk synvinkel var snapphanarna landsförrädare och straffades därför brutalt. Det låg i konfliktens natur att befolkningen hamnade i ett desperat mellanläge.
—Men skåningarna blev till slut svenskar utan alltför stora kval. Steget som de måste ta var trots allt inte så stort. Svenskarna var ju ett folk som de kände väl genom urgamla kontakter över den gamla riksgränsen.
Han menar också att snapphanarnas militära och politiska betydelse var begränsad.
—De ställde till besvär för svenskarna men kunde inte påverka storpolitiska läget. Men det kunde ju ironiskt nog egentligen inte heller de svenska och danska arméerna. Det var tack vare fransk diplomati som Sverige fick behålla Skåne när freden slöts 1679.
—Däremot har snapphanarna haft betydelse för den skånska identiteten. De är en del av mytbildningen om den skånska särprägeln, säger Göran Rystad.
Om Edvard Persson-filmen Snapphanar fra 1942
Att vi skåningar kunnat acceptera att denne man med sina drillande "r" blivit signifikativ för Skåne och skånsk kultur, bekräftar den defaitism som råder i vår region. Edvard Persson fick endast lov att vara så skånsk som stockholmarna tillät honom vara. Så också i filmen Snapphanar, där faktiskt också den då unge Föreningen Skånelands Framtids ordförande Gert Björk har en skymta förbi-roll. I Snapphanar utmålas de svenska ockupationssoldaterna som mycket ädla och ridderliga. Inget om de blodtörstiga tyska och polska legoknektar man tvångsinkvarterade i de skåneländska gårdarna här inte! Edvard Persson spelar den skånske "snapphanekaptenen" Grimme Jens. Endast bruket av ordet snapphane visar här en total stockholmstolkning av den skåneländska motståndsrörelsen. Beteckningen snapphane användes av den svenska militären, enbart i nedsättande mening på allt motstånd i alla sina erövrade provinser runt hela Östersjön. Det kunde handla om allt från rövare och banditer till vanliga motståndsmän som friskyttar och partisaner.Svenskarna såg ingen skillnad på dessa, allt detta var ju i deras ögon av ondo, och skulle utrotas. Man använde därför föraktfullt beteckningen "snapphanar" på alla sådana misshagliga människor, och med den förnedrande beteckningen var dessa fredlösa och kunde utan rättegång spetsas på pålar.
Filmen Snapphanar slutar också med underkastelse, där den benådade "snapphanen" Grimme Jens avfyrar slutrepliken att "Svenskarna är bra människor, ärliga och bra på att slåss, ett förbannat bra folk". Detta är historieförfalskning så det visslar om det.
Uanset hvad, man måtte synes, har Edvard Persson (1888-1957) i sine film- og skuespilroller - og ikke mindst som visetroubadur - om nogen været med til at sætte væsentlig fokus på Skåne - også selv om det ind imellem har været på stockholmske præmisser.
Snapphanar 2006
Den nye Snapphanefilm anno 2006 skulle råde bod på mange af disse mere eller mindre bevidste "misforståelser", omend man har udeladt de mest brutale indslag som eksempelvis de berygtede, brutale pælespidninger. Sådanne scener egner sig ikke til visning i juledagene, hedder det sig. - Det er således spørgsmålet, om scenerne er indspillet eller blot udtaget i visningen i de tre afsnit, som oprindeligt (så sent som i november måned) blev omtalt som to afsnit?
Dog er der vist en del brutalitet i afsnittene, og nogle af scenerne er da heller ikke for sarte sjæle.
I flæng omtales Snapphanefilmen som storfilm og miniserie.
Måske er det en kombination af begge dele, og det er heller ikke det væsentlige.
Det væsentlige er, at vanlig skepsis til svensk filmproduktions forholdende til historiske kendsgerninger bliver gjort til skamme i Snapphanar anno 2006, idet filmen på udmærket vis beskriver den barske situation, der herskede i Skåneland på den tid, samtidig med at den viser det skånske folks undertrykkelse og lidelser.
Oven i købet uden den sædvanlige beskrivelse af Sverige og svenskere som "helte", "redningsmænd" og "de eneste gode"! (Som jo har været tilfældet i samtlige tidligere skildringer, bla. Snapphanar 1942).
Der vises, hvordan svenskerne med barske midler har forsøgt at "overtale" befolkningerne i byerne. Faren ved at være dansk den ene dag og svensk den anden - og omvendt.
En fra svensk side hidtil uset skildring af århundreders fortielser, udeladelser, forvanskning og fordrejning i svensk historieskrivning; men forhold som enhver skånelænding aldrig har været i tvivl om.
Enhver vestensundsk dansker burde se filmen - og for en meget stor dels vedkommende forhåbentlig græmmes over ikke at have taget den historiske baggrund mere alvorligt og vist forståelse for og opbakning til den skånelandske befolkning.
Følelsen af at være eller blive svigtet er ganske forfærdelig! Og er det af dem, man man stoler på og af dem, man regner som sine egne, er det endnu værre!
Efterfølgende at skulle leve med fornægtelser og fortielser om det, at have været ofre i historiens allerblodigste nordiske krig med de største tab til følge, har ikke været til at bære.
Med SVT's Snapphanar og indrømmelserne er der yderligere åbnet for en mere gensidig forståelse og respekt i forholdet mellem Danmark, Sverige og Skåneland. - Historien og sporene herfra skræmmer og har vist (eller burde have vist), at undertrykkelse, fortielser og fordrejning ikke lønner sig i længden.
Men at forholde sig til kendsgerninger om det skete nok nærmere er vejen frem.
I hvert fald hersker der kun ringe tvivl om, at Skåneland har sin egen baggrund, vilje, styrke og identitet. - Og dette er ikke blevet mindre igennem undertrykkelse og modgang.
I hvert fald har man i Skåneland vist en enestående vilje og evne til at klare sig.
Det vil ikke undre, at det er herfra, den fremtidige udvikling foregår, og at Skåneland får en central og samlende rolle i Norden.
Torsten Sletskov (27. dec. 2006)
Litteratur (se Liste): http://hoddanturist.spaces.live.com/Lists/cns!713BB5DC71AB5E17!301
Andre link:
November 19
Elvsyssel, Elfir, Halland og Vestergyllen:
HALLANDS NORDGRÆNSE
Skandinaviens største flod, Elven, var fra gammel tid tillige grænse(vand) mellem Norge (Elvsyssel) i nord og Danmark (Halland) i syd.
Af Knud J. Holdt
Som følge af holstenske, især adolfisk-styrede, og lybske intriger i midten af 1200-årene lykkedes det en svensk militærmand, Birger Jarl, at fravriste Daneriget (Halland) de nordligste hallandske herreder, Askim og Vetle, og dermed sætte en territorial kile ind mellem Danmark og Norge.
Grunden til den senere brutale svensk-tyske anti-danske aggression var hermed lagt.
Danerigets gamle landegrænse i nord mod Norge (Dal) gik ved Vetle Fjeld på Elvens venstre (østre) bred.
Grunden til den senere brutale svensk-tyske anti-danske aggression var hermed lagt.
Danerigets gamle landegrænse i nord mod Norge (Dal) gik ved Vetle Fjeld på Elvens venstre (østre) bred.
ET MISFOSTER
I 1255 drømte ingen om at kalde den gamle dansk-norske grænseflod Elven (Elfir) for Göta Älv.
Dette navnemæssige misfoster fødtes først i sene tider, da den svenske okkupationsmagt havde konsolideret sig på "Västkusten" (Bohus Len, Halland) ude ved "Västerhavet", som den kalder området fra Oslo Fjord i nord til Bjerre Halvøen (Skåne) i syd.
Se: http://www.vattenportalen.se/fov_sve_djup_salt_vasterhavet.htm
I den tidlige aggressions-fase var det i øvrigt ikke svenskerne i betydningen stokholms-svenskerne, der møvede sig ud til havet i vest.
Stokholm var nemlig overhovedet ikke grundlagt på dette tidspunkt. Det skete først sent i 1200-årene.
Dette navnemæssige misfoster fødtes først i sene tider, da den svenske okkupationsmagt havde konsolideret sig på "Västkusten" (Bohus Len, Halland) ude ved "Västerhavet", som den kalder området fra Oslo Fjord i nord til Bjerre Halvøen (Skåne) i syd.
Se: http://www.vattenportalen.se/fov_sve_djup_salt_vasterhavet.htm
I den tidlige aggressions-fase var det i øvrigt ikke svenskerne i betydningen stokholms-svenskerne, der møvede sig ud til havet i vest.
Stokholm var nemlig overhovedet ikke grundlagt på dette tidspunkt. Det skete først sent i 1200-årene.
VESTERGYLLEN
Det var derimod "svenskerne" i skikkelse af visse stormandsslægter fra det, der nu kaldes Västergötland, der som villige marionetter i den
adolfidisk-holstensk-tyske anti-danske langtidsplanlægning fik afskåret den nære landforbindelse mellem Norge og Daneriget (Danmark).
Västergötland hed på dette tidspunkt Vestergyllen ("g" udtaltes som "j") på det lokale sprog. På dansk skreves Vestergyllen langt op i 1600-årene "Vestergylland", og også her må det formodes, at det skrevne "g" skal udtales som "j" efter vestergyllensk forlæg.
Før den adolfidisk-holstensk-tyske intervention i Danerigets indre anliggender i midten af 1200-årene var der ikke noget nævneværdigt fjendskab mellem hallændere og disses nordøstlige naboer, vestergyllænderne.
Det onde blod kom først i kog, da de holstenske adolfider fattede den plan simultant med deres indtrængen sydfra over Ejderen ind i det danske Sønderjylland at åbne en nordlig front mod Daneriget ved udløbet af Elven.
Til fremme af denne plan viste Birger Jarl med sine magtdrømme samt hans efterslægt sig at være føjelige allierede for de adolfidisk styrede holstenere.
Siden fulgte de stokholm-svenskes stadig mere aggressive angreb på det danske i de efterfølgende århundreder helt frem til nutiden.
adolfidisk-holstensk-tyske anti-danske langtidsplanlægning fik afskåret den nære landforbindelse mellem Norge og Daneriget (Danmark).
Västergötland hed på dette tidspunkt Vestergyllen ("g" udtaltes som "j") på det lokale sprog. På dansk skreves Vestergyllen langt op i 1600-årene "Vestergylland", og også her må det formodes, at det skrevne "g" skal udtales som "j" efter vestergyllensk forlæg.
Før den adolfidisk-holstensk-tyske intervention i Danerigets indre anliggender i midten af 1200-årene var der ikke noget nævneværdigt fjendskab mellem hallændere og disses nordøstlige naboer, vestergyllænderne.
Det onde blod kom først i kog, da de holstenske adolfider fattede den plan simultant med deres indtrængen sydfra over Ejderen ind i det danske Sønderjylland at åbne en nordlig front mod Daneriget ved udløbet af Elven.
Til fremme af denne plan viste Birger Jarl med sine magtdrømme samt hans efterslægt sig at være føjelige allierede for de adolfidisk styrede holstenere.
Siden fulgte de stokholm-svenskes stadig mere aggressive angreb på det danske i de efterfølgende århundreder helt frem til nutiden.
ELFIR OG ELFSBORG
Stokholmmagten med de intime tyske (adolfidiske) forbindelser "arvede" den vestergyllandske anneksion af de nordlige hallandske (danske) herreder langs Elven (Askim, Vetle), og her anlagdes så i 1300-årene på gammel dansk grund en svensk aggressionsfæstning kaldet Elfsborg ved sydbredden af Elvens søndre løb.
Når nutidig svensk sprogbrug anvender betegnelsen Göta Älv for floden Elven (Elfir), er der på ingen måde tale om et gammelt hævdvundet flodnavn, men om en bevidst afdanskning / afnorskning.
Vestergyllænderne ("svenskerne") i 1200-, 1300-, 1400- og 1500-årene kunne ikke drømme om at kalde den store gamle grænseflod for andet end Elven (Elfir). Derfor fik borgen ved sydbredden af denne flod da også navnet Elfsborg, ikke Götaälvsborg.
Se: http://sv.wikipedia.org/wiki/%C3%84lvsborg
Afløseren, Nya Elfsborg, anlagdes 1661 på en holm længere ude i Elvmundingen.
Når nutidig svensk sprogbrug anvender betegnelsen Göta Älv for floden Elven (Elfir), er der på ingen måde tale om et gammelt hævdvundet flodnavn, men om en bevidst afdanskning / afnorskning.
Vestergyllænderne ("svenskerne") i 1200-, 1300-, 1400- og 1500-årene kunne ikke drømme om at kalde den store gamle grænseflod for andet end Elven (Elfir). Derfor fik borgen ved sydbredden af denne flod da også navnet Elfsborg, ikke Götaälvsborg.
Se: http://sv.wikipedia.org/wiki/%C3%84lvsborg
Afløseren, Nya Elfsborg, anlagdes 1661 på en holm længere ude i Elvmundingen.
SPROGLIGE RESTER
Fra 1634 og helt op til nutiden har en svensk administrativ inddeling båret navnet Älvsborgs län.
Se: http://sv.wikipedia.org/wiki/%C3%84lvsborgs_l%C3%A4n
I Borås i Vestergyllen kaldes det stedlige sygehus stadig Södra Älvsborg sjukhus (SÄS); se Borås Tidning (1), 6/10-06, s. 12.
1904 grundlagdes en fodboldklub i Borås kaldet Elfsborg.
Her i efteråret 2006 har man for øvrigt vedtaget en byplan for, hvad man kalder "Södra Älvstranden" i Göteborg; se Göteborgs-Posten, 12/10-06, del 1, s. 6.
Så selv helt op i nutiden findes der sproglige rudimenter på erobrermagtens sprog, svensk, der røber det gamle historiske navn på Skandinaviens største flod: Elfir / Elven.
Se: http://sv.wikipedia.org/wiki/%C3%84lvsborgs_l%C3%A4n
I Borås i Vestergyllen kaldes det stedlige sygehus stadig Södra Älvsborg sjukhus (SÄS); se Borås Tidning (1), 6/10-06, s. 12.
1904 grundlagdes en fodboldklub i Borås kaldet Elfsborg.
Her i efteråret 2006 har man for øvrigt vedtaget en byplan for, hvad man kalder "Södra Älvstranden" i Göteborg; se Göteborgs-Posten, 12/10-06, del 1, s. 6.
Så selv helt op i nutiden findes der sproglige rudimenter på erobrermagtens sprog, svensk, der røber det gamle historiske navn på Skandinaviens største flod: Elfir / Elven.
IKKE GLEMT
I 1500-årene havde man i Danmark ikke glemt, at Elfsborg var et fremmedlegeme på dansk grund.
Derfor kom netop denne fæstning til at spille en afgørende rolle i den krig, der udkæmpedes i årene 1563-1570, og som kaldes Den Nordiske Syvårskrig.
Derfor kom netop denne fæstning til at spille en afgørende rolle i den krig, der udkæmpedes i årene 1563-1570, og som kaldes Den Nordiske Syvårskrig.
BORNHOLM 30. MAJ 1563
Om optakten til krigen hedder det:
"Krigen begyndte i Østersøen den 30. maj 1563, hvor en dansk flådeafdeling ud for Bornholm skød varselsskud for at få en svensk flådeenhed til at stryge topsejlet som tegn på accept af dansk overherredømme i Østersøen. Man ramte det svenske admiralskib, og det kom til en kamp mellem de 9 danske og 19 svenske skibe. Svenskerne erobrede 4 danske skibe med hen ved 500 mand.".
Se: http://da.wikipedia.org/wiki/Den_Nordiske_Syv%C3%A5rskrig
"Krigen begyndte i Østersøen den 30. maj 1563, hvor en dansk flådeafdeling ud for Bornholm skød varselsskud for at få en svensk flådeenhed til at stryge topsejlet som tegn på accept af dansk overherredømme i Østersøen. Man ramte det svenske admiralskib, og det kom til en kamp mellem de 9 danske og 19 svenske skibe. Svenskerne erobrede 4 danske skibe med hen ved 500 mand.".
Se: http://da.wikipedia.org/wiki/Den_Nordiske_Syv%C3%A5rskrig
ELFSBORGS LØSEN
Og om krigens afslutning læser man samme sted:
"Der blev holdt fredsmøde på den tyske kejsers initiativ den 15. juli 1570 i Stettin. Mødet resulterede i Freden i Stettin den 13. december samme år. Frederik 2. godkendte fredsaftalen den 25. januar 1571. Alle gensidige fordringer blev opgivet, og alle erobringer skulle tilbagegives. Som pant for en krigsskadeserstatning fra Sverige beholdt Danmark dog fæstningen Elfsborg.".
Denne krigsskadeserstatning på 150.000 sølvdalere blev i samtiden kaldt for "Elfsborgs løsen" (man taler også om "Elfsborgs løsen" efter Kalmarkrigen).
Se: http://www.gladsaxegymnasium.dk/2/fr/f2h17.htm
"Der blev holdt fredsmøde på den tyske kejsers initiativ den 15. juli 1570 i Stettin. Mødet resulterede i Freden i Stettin den 13. december samme år. Frederik 2. godkendte fredsaftalen den 25. januar 1571. Alle gensidige fordringer blev opgivet, og alle erobringer skulle tilbagegives. Som pant for en krigsskadeserstatning fra Sverige beholdt Danmark dog fæstningen Elfsborg.".
Denne krigsskadeserstatning på 150.000 sølvdalere blev i samtiden kaldt for "Elfsborgs løsen" (man taler også om "Elfsborgs løsen" efter Kalmarkrigen).
Se: http://www.gladsaxegymnasium.dk/2/fr/f2h17.htm
SLAGET VED ETRE Å 1565
Det var i denne nordiske syvårskrig, at Blodbadet i Ronneby (Blekings hovedby) fandt sted 3. september 1564.
20. oktober 1565 udkæmpedes Slaget ved Axtorne (Axtorna) langs vestbredden af åen Etre (Etre Åen = Ätran) nordnordøst for Falkbjerg (Falkenberg) i det mellemste Halland.
400 år senere, i 1965, rejstes en mindesten på denne hallandske slagmark fra 1565.
Se foto af stenen:
http://hildebrand.raa.se/uv//projekt/syd/slagfaltsarkeologi/axtorna_1565.htm
Omkring 1. maj 2005 foretoges en arkæologisk undersøgelse af slagmarken ved Axtorna over en tidages periode.
20. oktober 1565 udkæmpedes Slaget ved Axtorne (Axtorna) langs vestbredden af åen Etre (Etre Åen = Ätran) nordnordøst for Falkbjerg (Falkenberg) i det mellemste Halland.
400 år senere, i 1965, rejstes en mindesten på denne hallandske slagmark fra 1565.
Se foto af stenen:
http://hildebrand.raa.se/uv//projekt/syd/slagfaltsarkeologi/axtorna_1565.htm
Omkring 1. maj 2005 foretoges en arkæologisk undersøgelse af slagmarken ved Axtorna over en tidages periode.
LÆS VIDERE
Om slaget i Halland 20. oktober 1565 kan man læse videre her:
http://sv.wikipedia.org/wiki/Slaget_vid_Axtorna (kort skildring med henvisninger)
http://web.telia.com/~u50007279/krigen/axtorna.htm (slaget set med vestergyllenske øjne, mange "øjebliksbilleder" fra slaget)
http://www.forumscaniae.net/historia/1500.html (krigen set med skånske øjne)
http://hildebrand.raa.se/uv//projekt/syd/slagfaltsarkeologi/index.htm (om slagmarksarkæologi)
Riksantikvarieämbetets fremstilling af slaget:
http://hildebrand.raa.se/uv//projekt/syd/slagfaltsarkeologi/axtorna_drabbningen.htm (før slaget)
http://hildebrand.raa.se/uv//projekt/syd/slagfaltsarkeologi/striden_begynner.htm (kampen begynder; to fotografier fra området)
http://hildebrand.raa.se/uv//projekt/syd/slagfaltsarkeologi/axtorna_resultat.htm (kampens udfald)
http://sv.wikipedia.org/wiki/Slaget_vid_Axtorna (kort skildring med henvisninger)
http://web.telia.com/~u50007279/krigen/axtorna.htm (slaget set med vestergyllenske øjne, mange "øjebliksbilleder" fra slaget)
http://www.forumscaniae.net/historia/1500.html (krigen set med skånske øjne)
http://hildebrand.raa.se/uv//projekt/syd/slagfaltsarkeologi/index.htm (om slagmarksarkæologi)
Riksantikvarieämbetets fremstilling af slaget:
http://hildebrand.raa.se/uv//projekt/syd/slagfaltsarkeologi/axtorna_drabbningen.htm (før slaget)
http://hildebrand.raa.se/uv//projekt/syd/slagfaltsarkeologi/striden_begynner.htm (kampen begynder; to fotografier fra området)
http://hildebrand.raa.se/uv//projekt/syd/slagfaltsarkeologi/axtorna_resultat.htm (kampens udfald)
AXTORNA 2006
Lørdag 30/9 og søndag 1/10 2006 blev der gennemført et stort program på slagmarken ved Axtorna. Der "opførtes" rekonstruerede kampscener m.v., og tilstrømningen var over al forventning: ca. 6000 tilskuere. Region Halland og Falkbjerg Kommune var blandt sponsorerne.
Arrangørerne beskriver succesen således (http://www.falkenberg.se/2.da906710286e85a4a800050.html):
"Succé! Axtorna Historiesällskap har nu genomfört sitt första arrangemang och återskapande av slaget. Resultatet blev över all förväntan. Alla räkenskaper är inte klara ännu, men besökarantalet beräknas preliminärt ha uppgått till fantastiska 6.000 personer under två dagar! Det har också varit ett otroligt trevligt arrangemang med massor av glada och positiva människor, både publik och deltagande, som tillsammans har skapat en helg att minnas. Ett stort tack till sponsorer, volontärer och alla ni andra som hjälpt till. Tack! Bilder och filmer från helgen kommer att läggas ut på hemsidan så snabbt som möjligt. Redan nu påbörjas planeringen av Axtorna 2007...missa det inte.".
Arrangørerne beskriver succesen således (http://www.falkenberg.se/2.da906710286e85a4a800050.html):
"Succé! Axtorna Historiesällskap har nu genomfört sitt första arrangemang och återskapande av slaget. Resultatet blev över all förväntan. Alla räkenskaper är inte klara ännu, men besökarantalet beräknas preliminärt ha uppgått till fantastiska 6.000 personer under två dagar! Det har också varit ett otroligt trevligt arrangemang med massor av glada och positiva människor, både publik och deltagande, som tillsammans har skapat en helg att minnas. Ett stort tack till sponsorer, volontärer och alla ni andra som hjälpt till. Tack! Bilder och filmer från helgen kommer att läggas ut på hemsidan så snabbt som möjligt. Redan nu påbörjas planeringen av Axtorna 2007...missa det inte.".
HALLANDS NYHETER
I det mellemste Halland udgives avisen Hallands Nyheter, der også har en stærkt reduceret internetudgave (www.hn.se). Her læser man 2/10-06 følgende beskrivelse af det stort anlagte arrangement i Axtorna i de to forudgående dage:
Hallands Nyheter 2/10-06 (www.hn.se):
DRABBNING. Precis som för 441 år sedan går danskarna segrande ur striden.
AXTORNA 1565
Nordiska sjuårskriget gjorde comeback i helgen när Axtorna åter förvandlades till ett slagfält. Den här gången i en barnvänligare variant helt utan dödsoffer. Krutröken hänger tungt över fälten. Över nejden ekar "Här Danmark" och "Gud med oss", de danska respektive svenska härarnas stridsrop.
En dansk så kallad förlorad hop, en mindre truppstyrka med blandad beväpning, avancerar upp mot kullen och en svensk allt mer desperat
kanonpostering. 20 oktober för 441 år sedan stod det största slaget under nordiska sjuårskriget och tillika ett av de största i Nordens historia. 20 000 soldater drabbade samman i Axtorna utanför Falkenberg. Slaget varade hela dagen och när det var över låg 4 000 man döda kvar bland de halländska kullarna. I helgen var det dags för repris i något mindre skala. Inför slaget möter HN den danska truppens ledare, Alf Nordberg, hövitsman i Malmöhusbrigaden, en förening som levandegör historiska händelser och en av alla de föreningar som är enrollerade vid slaget. För dem är det första gången de deltar i ett slag.
- Vi vinner! säger Alf Nordberg segervisst. De kan ju inte ändra i historien...
Och visst vinner danskarna även denna gång. Efter 20 minuters strid ger sig den svenska kanonposteringen och de slagna soldaterna blir plundrade av segrarna.
- Fuskigt. Danskarna var ju många fler, tycker sjuårige Anton Lyckeskog.
Och för dem som likt Anton var upprörda över utgången av slaget gavs det fler chanser att irritera sig. Två gånger i lördags och lika många i går spelades anfallet upp. Någonstans mellan 3 000 och 4 000 besökare per dag kom för att titta.
- Det är lite svårt att bedöma eftersom alla under 15 år kom in gratis. Men vi är väldigt, väldigt nöjda. Det är många i publiken som kommit fram och tackat, säger Minna Rosendahl som är projektsamordnare på Axtorna historiesällskap som arrangerade evenemanget.
- Det här måste vi utveckla vidare. Kanske kan det bli ett årligt återkommande arrangemang.
Ralph Bretzer ralph.bretzer@hn.se
Hallands Nyheter 2/10-06 (www.hn.se):
DRABBNING. Precis som för 441 år sedan går danskarna segrande ur striden.
AXTORNA 1565
Nordiska sjuårskriget gjorde comeback i helgen när Axtorna åter förvandlades till ett slagfält. Den här gången i en barnvänligare variant helt utan dödsoffer. Krutröken hänger tungt över fälten. Över nejden ekar "Här Danmark" och "Gud med oss", de danska respektive svenska härarnas stridsrop.
En dansk så kallad förlorad hop, en mindre truppstyrka med blandad beväpning, avancerar upp mot kullen och en svensk allt mer desperat
kanonpostering. 20 oktober för 441 år sedan stod det största slaget under nordiska sjuårskriget och tillika ett av de största i Nordens historia. 20 000 soldater drabbade samman i Axtorna utanför Falkenberg. Slaget varade hela dagen och när det var över låg 4 000 man döda kvar bland de halländska kullarna. I helgen var det dags för repris i något mindre skala. Inför slaget möter HN den danska truppens ledare, Alf Nordberg, hövitsman i Malmöhusbrigaden, en förening som levandegör historiska händelser och en av alla de föreningar som är enrollerade vid slaget. För dem är det första gången de deltar i ett slag.
- Vi vinner! säger Alf Nordberg segervisst. De kan ju inte ändra i historien...
Och visst vinner danskarna även denna gång. Efter 20 minuters strid ger sig den svenska kanonposteringen och de slagna soldaterna blir plundrade av segrarna.
- Fuskigt. Danskarna var ju många fler, tycker sjuårige Anton Lyckeskog.
Och för dem som likt Anton var upprörda över utgången av slaget gavs det fler chanser att irritera sig. Två gånger i lördags och lika många i går spelades anfallet upp. Någonstans mellan 3 000 och 4 000 besökare per dag kom för att titta.
- Det är lite svårt att bedöma eftersom alla under 15 år kom in gratis. Men vi är väldigt, väldigt nöjda. Det är många i publiken som kommit fram och tackat, säger Minna Rosendahl som är projektsamordnare på Axtorna historiesällskap som arrangerade evenemanget.
- Det här måste vi utveckla vidare. Kanske kan det bli ett årligt återkommande arrangemang.
Ralph Bretzer ralph.bretzer@hn.se
SKÅNSKA DAGBLADET
Søndag 24. september 2006 tryktes en helsides artikel i Skånska Dagbladet om Slaget ved Axtorna 1565 og det store arrangement sammesteds 30/9-1/10 2006.
Denne artikel var forfattet af Karl-Erik Weggerup, der som ung skånelandsaktiv var med til at indvi mindestenen ved Axtorna i 1965 - for 41
år siden.
Foto af stenen:
http://hildebrand.raa.se/uv//projekt/syd/slagfaltsarkeologi/axtorna_1565.htm
Denne artikel var forfattet af Karl-Erik Weggerup, der som ung skånelandsaktiv var med til at indvi mindestenen ved Axtorna i 1965 - for 41
år siden.
Foto af stenen:
http://hildebrand.raa.se/uv//projekt/syd/slagfaltsarkeologi/axtorna_1565.htm
AXTORNA-PROJEKTET
Region Halland og Falkenbergs kommun har i forbindelse med ovennævnte arrangement ved Axtorna 2006 oprettet et internetsted med relation til slaget 20/10 1565 kaldet "Axtorna 1565. Officiell webbplats för Axtornaprojektet".
Se: http://www.falkenberg.se/2.da906710286e85a4a800050.html
Her findes en vejbeskrivelse over, hvordan man kommer fra den syd-nord-gående hovedvej til Axtorna via vej 154. Foroven på dette
internetsted findes en bjælke med navigationsmulighederne: "Slaget ved Axtorna 2006", "Om projektet", "Historia", "Arkeologi", "Re-enactment",
"Kontakt".
Et specialkort med angivelse af Axtorna-slagmarken lige syd for Köinge og på Etre-åens (Ätrans) højre (vestlige) bred findes via:
http://www.falkenberg.se/images/18.da9067102c41252fd8000197/kartapress.jpg
To oplysende flyfotos af slagmarken (kan forstørres). På det ene er kampområdet markeret med rødt. Se her:
http://www.falkenberg.se/flygbilder.4.1d0e17a104dc04b3728000219.html
Se: http://www.falkenberg.se/2.da906710286e85a4a800050.html
Her findes en vejbeskrivelse over, hvordan man kommer fra den syd-nord-gående hovedvej til Axtorna via vej 154. Foroven på dette
internetsted findes en bjælke med navigationsmulighederne: "Slaget ved Axtorna 2006", "Om projektet", "Historia", "Arkeologi", "Re-enactment",
"Kontakt".
Et specialkort med angivelse af Axtorna-slagmarken lige syd for Köinge og på Etre-åens (Ätrans) højre (vestlige) bred findes via:
http://www.falkenberg.se/images/18.da9067102c41252fd8000197/kartapress.jpg
To oplysende flyfotos af slagmarken (kan forstørres). På det ene er kampområdet markeret med rødt. Se her:
http://www.falkenberg.se/flygbilder.4.1d0e17a104dc04b3728000219.html
BESØGSCENTER
Projektet "Axtorna 1565" har planer om at indrette et besøgscenter nær slagmarken, og Axtorna-projektets formål beskrives på:
http://www.falkenberg.se/projektet.4.3f58bb10292177ded800084.html
Her man læser:
Vision I Axtorna, mellan Falkenberg och Ullared, utkämpades år 1565 ett av Nordens största fältslag. 20.000 människor drabbade under en dag samman på fältet och utkämpade en våldsam strid med blanka vapen och skjutvapen.
Slagfältet är i allt väsentligt intakt. Visionen innebär att på platsen bygga upp ett besökscenter. I detta center ska det finnas utställningar om slaget som använder den senaste tekniken, bland annat en film med datoranimationer. Där kan också finnas souvenirshop, café/restaurang och andra kringverksamheter direkt knutna till besökscentret. Till detta läggs själva slagfältet, vilket kan presenteras för publiken på flera olika sätt, genom guidade visningar, GPS- eller Bluetooth-guidningar, vandringsleder, hästleder och mycket annat. Många positiva faktorer sammanfaller på denna plats, bland annat närheten till Gekås, det stora historieintresset, lokalsituationen, slagfältets skick och den omgivande naturen. Visionen för besökscentret vilar på tre grundläggande uppfattningar:
* Upplevelse
* Äkthet
* Ekonomisk hållbarhet
Innebörden av detta är att ett besök på centret ska ge någonting - en upplevelse. Man ska ha något mer med sig när man går därifrån än man hade när man kom dit. Denna upplevelse ska bygga på något äkta. Historisk korrekthet är ett ledord för Axtornaprojektet. Här finns inga fiktiva hjältar. Den punkt som skiljer Historiecentret från ett traditionellt museum är kravet på ekonomisk hållbarhet. Verksamheten ska på sikt vara helt självgående. En av de bärande idéerna med besökscentret har varit att använda "living history" eller "re-enactment", vilka båda två syftar till att rent fysiskt återskapa det förflutna. Dels finns tanken på att återskapa delar av slaget, dels kan även publiken ges möjlighet att deltaga i återskapandet. Genom att med sin egen kropp testa på ett annat sätt att vara, eller bara genom att se andra göra det, ges ett djup i upplevelsen som inte kan åstadkommas genom traditionella metoder, till exempel utställningar. Att själv få hålla i ett svärd ger en annan upplevelse än att se det i en monter. Att se 300 landsknektar i strid - känna krutröken och höra vapenslamret - ger en annan upplevelse än att se samma sak på bild.
Knud J. Holdthttp://www.falkenberg.se/projektet.4.3f58bb10292177ded800084.html
Her man læser:
Vision I Axtorna, mellan Falkenberg och Ullared, utkämpades år 1565 ett av Nordens största fältslag. 20.000 människor drabbade under en dag samman på fältet och utkämpade en våldsam strid med blanka vapen och skjutvapen.
Slagfältet är i allt väsentligt intakt. Visionen innebär att på platsen bygga upp ett besökscenter. I detta center ska det finnas utställningar om slaget som använder den senaste tekniken, bland annat en film med datoranimationer. Där kan också finnas souvenirshop, café/restaurang och andra kringverksamheter direkt knutna till besökscentret. Till detta läggs själva slagfältet, vilket kan presenteras för publiken på flera olika sätt, genom guidade visningar, GPS- eller Bluetooth-guidningar, vandringsleder, hästleder och mycket annat. Många positiva faktorer sammanfaller på denna plats, bland annat närheten till Gekås, det stora historieintresset, lokalsituationen, slagfältets skick och den omgivande naturen. Visionen för besökscentret vilar på tre grundläggande uppfattningar:
* Upplevelse
* Äkthet
* Ekonomisk hållbarhet
Innebörden av detta är att ett besök på centret ska ge någonting - en upplevelse. Man ska ha något mer med sig när man går därifrån än man hade när man kom dit. Denna upplevelse ska bygga på något äkta. Historisk korrekthet är ett ledord för Axtornaprojektet. Här finns inga fiktiva hjältar. Den punkt som skiljer Historiecentret från ett traditionellt museum är kravet på ekonomisk hållbarhet. Verksamheten ska på sikt vara helt självgående. En av de bärande idéerna med besökscentret har varit att använda "living history" eller "re-enactment", vilka båda två syftar till att rent fysiskt återskapa det förflutna. Dels finns tanken på att återskapa delar av slaget, dels kan även publiken ges möjlighet att deltaga i återskapandet. Genom att med sin egen kropp testa på ett annat sätt att vara, eller bara genom att se andra göra det, ges ett djup i upplevelsen som inte kan åstadkommas genom traditionella metoder, till exempel utställningar. Att själv få hålla i ett svärd ger en annan upplevelse än att se det i en monter. Att se 300 landsknektar i strid - känna krutröken och höra vapenslamret - ger en annan upplevelse än att se samma sak på bild.
311006
November 02
Slaget vid Axtorna:
Den Nordiske Syvårskrig udkæmpedes 1563-1570
Den startede i farvandet ud for Bornholm 30. maj 1563 og sluttede med Freden i Stettin 13. december 1570.
20. oktober 1565 stod et stort feltslag ved åen (floden) Etre (Ätran) nordnordøst for Falkbjerg (Falkenberg) i Halland. Dette blodige slag kaldes oftest for Slaget ved Axtorna.
Lørdag 30. september og søndag 1. oktober 2006 gennmeførtes et stort arrangement, kaldet "Axtorna 1565", på denne slagmark. Deltagertallet skønnes til ca. 6000 over de to dage.
Søndagen før, 24. september 2006, bragte Skånska Dagbladet i sektionen Kultur en helsides artikel med foromtale af arrangementet i Axtorna den følgende lørdag-søndag. Forfatteren til denne artikel i det skånske dagblad med det sympatiske navn hed Karl-Erik Weggerup.
I 400-året for Axtorna-slaget, i 1965, rejstes en mindesten på den hallandske slagmark, og Karl-Erik Weggerup var med til at indvi denne sten som ung skånelandsaktiv - for 41 år siden.
I 400-året for Axtorna-slaget, i 1965, rejstes en mindesten på den
hallandske slagmark.
Karl-Erik Weggerup, der er æresmedlem i Foreningen Skånsk Fremtid, er nu tilknyttet Skånska Dagbladet som journalist, så det var en særdeles kyndig medarbejder, bladet havde sendt til Axtorna for at berette om forberedelserne til "det store slag" i dagene 30/9-1/10 2006.
Artiklen i Skånska Dagbladet 24/9-06 var illustreret med et stort foto af en af arrangørerne med slagmarken som baggrund. Billedteksten lyder:
"Hallänningen Sigge Johansson, ordförande för Axtorna Historiesällskap, håller i trådarna för det kulturhistoriska Axtornaprojektet, som i veckohelgen september-oktober skall åskådliggöra slagmarken, där 4 000 man stupade den 20 oktober 1565.".
Karl-Erik Weggerup har i en årrække fungeret som præst i en forstad til Malmø, men har nu fast bopæl i Landskrone.
Knud J. Holdt
311006
Artiklen i Skånska Dagbladet 24/9-06 var illustreret med et stort foto af en af arrangørerne med slagmarken som baggrund. Billedteksten lyder:
"Hallänningen Sigge Johansson, ordförande för Axtorna Historiesällskap, håller i trådarna för det kulturhistoriska Axtornaprojektet, som i veckohelgen september-oktober skall åskådliggöra slagmarken, där 4 000 man stupade den 20 oktober 1565.".
Karl-Erik Weggerup har i en årrække fungeret som præst i en forstad til Malmø, men har nu fast bopæl i Landskrone.
Knud J. Holdt
311006
Teksten i Karl-Erik Weggerups artikel i Skånska Dagbladet (Kultur) søndag
24/9-06 lyder i sin helhed, som følger:
SLAGET VID AXTORNA ÅTERSKAPAS
Af Karl-Erik Weggerup
Slaget vid Axtorna i närheten av Falkenberg en ruggig höstdag år 1565 får inte falla i glömska, resonerar några historiska entusiaster i mellersta Halland. Och de har verkligen lyckats inspirera både myndigheter och allmänhet inför ett ovanligt kulturhistoriskt projekt, som veckohelgen 30 september-1 oktober vill påminna om det blodigaste svensk-danska fältslaget under nordiska sjuårskriget 1563-1570.
Slaget vid Axtorna i närheten av Falkenberg en ruggig höstdag år 1565 får inte falla i glömska, resonerar några historiska entusiaster i mellersta Halland. Och de har verkligen lyckats inspirera både myndigheter och allmänhet inför ett ovanligt kulturhistoriskt projekt, som veckohelgen 30 september-1 oktober vill påminna om det blodigaste svensk-danska fältslaget under nordiska sjuårskriget 1563-1570.
- Historia är inget lätt ämne men nödvändigt för att förstå nutiden och få lite perspektiv på framtiden, framhåller Sigge Johansson, ordförande för nystartade Axtorna Historiesällskap. Han är en bygdens son, pensionerad polisman, som bor i Boarp i Okome socken.
I närmare två år har denne eldsjäl förberett det storstilade arrangemanget, som väntas dra folkskaror till det unikt bevarade slagfältet, där 4 000 soldater stupade den 20 oktober 1565. Näst efter slaget vid Lund den 4 december 1676, då 9 000 man dog, är Axtornaslaget den värsta sammandrabbningen i Nordens historia. Och ändå så gott som bortglömt!
Någon har räknat ut att de forna rivalerna Sverige och Danmark har legat i krig med varandra i sammanlagt 134 år. I de flesta fallen har kampen gällt Skåneland som strategiskt gränsområde med Skåne, Halland och Blekinge, det vill säga det gamla Östdanmark.
SVERIGE I EN FÄLLA
Det nordiska sjuårskriget hade inletts med svenskarnas maktambitioner i Östersjöområdet, bland annat om Estland. 1563 erövrade danskarna Älvsborgs fästning vid nuvarande Göteborg. Älvsborg var då Sveriges enda hamn för sjöfarten västerut. Enda möjligheten att ta sig ut blev via Öresund, men den handelsvägen försvårades av höga danska tullar och blockerades ibland helt.
I försök att ta sig ur denna fälla stormade svenskarna Varbergs fästning i augusti 1565 och erövrade staden från danskarna. Därmed kunde den svenska transithandeln med ryska råvaror via Baltikum till västerländska avnämare fortsätta.
När vi talar om det nordiska sjuårskriget gäller kampen enbart de två existerande rikena Sverige och Danmark-Norge. De nordiska unionssträvandena från 1400-talet hade havererat med Gustav Vasas maktövertagande men levde fortfarande i Danmark. Sveriges tre kronor upptogs till exempel helt sonika i det danska riksvapnet, medan de danska och norska rikssymbolerna användes av Sverige.
MENINGSLÖST LIDANDE
Ständiga irritationsmoment uppstod, där den tidvis mentalt sjuke Erik XIV beordrade intrång i blekingska och halländska gränsområden. Det ledde 1564 till det så kallade Ronneby blodbad och 1565 som sagt till Varbergs erövring.
Sjuårskrigandet medförde ett meningslöst lidande också bland civilbefolkningen i Småland och Västergötland. På sina håll var över 80 procent av gårdarna brända eller skövlade. Vid fredsuppgörelsen i Stettin 1570 gjorde ingen av parterna någon reell vinst eller förlust - kriget hade inte haft någon "mening". Enda resultatet var att Sverige fick tillbaka Älvsborg men mot en större lösensumma till Danmark.
Året dessförinnan hade danskarna återtagit Varberg. Det var då, vid dessa stridigheter 1569, den berömde danske fältherren Daniel Rantzau stupade, 40 år gammal, på en klippa vid Varbergshus. Där har han fått en minnessten med bild. Det var denne Rantzau som fyra år tidigare framgångsrikt hade lett sin armé i slaget vid Axtorna, det fältslag som nu skall återupplivas på plats genom skådespel och uppvisningar.
Axtorna ligger i Köinge socken mellan Falkenberg och Ullared. Här i dessa fagra trakter är minnena levande, och en minnessten som restes på heden för 41 år sedan, hösten 1965 - alltså 400 år efter fältslaget - har blivit en sevärdhet, som den kreativa intresseföreningen Ekomuseum nedre Ätradalen framhåller bland sjuttio andra besöksmål i bygden, däribland Bockstens mosse med fyndet av "Bockstensmannen" från medeltiden.
- Vi genomför inte det här Axtornaprojektet för att hylla någon segerherre utan för att visa att gränstrakter kan rymma också positiva sidor, säger Skånskans guide Sigge Johansson. Halland var och är ett gränsland, danskt fram till 1645. Vi är neutrala i våra bedömningar, men landskapets kulturhistoria har mycket att ge nutidsmänniskan när det gäller förståelse och samverkan, som fötts ur smärta och umbäranden.
AXTORNASTENEN I PROTEST
Egentligen var det en officiell svensk segermanifestation med ett krigsspel i augusti 1965 vid Varbergs fästning som var upprinnelsen till en snabb dansk-skånsk-halländsk motaktion. Arrangören Kungl. Skaraborgs regemente i Skövde härstammar från fänikor, som var med när den viktiga fästningen intogs 1565. Protester mot firandet skickades till den svenska regeringen och gick ut på att man i god nordisk anda borde avhålla sig från segerfester. Tidningar i Sverige och Danmark instämde, bland annat Dagens Nyheter i Stockholm.
Redan tre månader efter Varbergsfirandet var Axtornastenen på plats. Den överlämndes till bygdens folk, och allt sedan dess har Okome-Köinge-Svartrå hembygdsförening vårdat minnesmärket pietetsfullt. "Axtorna 20.10.1565.
Stenen rejstes i 400-året efter af folk fra begge sider grænsen", står det på danska inhugget i halländsk granit.
VANN TROTS UNDERLÄGE
Det var i samband med danskarnas misslyckade försök tidigare samma oktober att återta Varberg som slaget vid Axtorna kom att utspela sig. Daniel Rantzau beslöt sig för härens återtåg söderut för återhämtning. I stället för vintervila blev det ett blodigt fältslag på norra sidan av Ätran, eftersom den naturliga passagen över den breda ån gick över bron i Falkenberg. Den hade emellertid bränts av svenskarna.
Det visade sig att både de danska och svenska styrkorna, till bådas överraskning, hade slagit läger inte långt från varandra. Det var närmast en tillfällighet att sammandrabbningen skedde just vid Axtorna. Den svenske härföraren Jakob Henriksson Hästesko var inte känd som någon större strateg, vilket den betydligt skickligare Rantzau utnyttjade med det dåliga vädrets hjälp. Med svenska arméns 11 000 man, varav 3 000 ryttare, mot danskarnas 9 000 man, varav 1 700 till häst, kunde Danmark trots kvantitativt underläge gå segrande ur det dagslånga massmordet.
Inte bara Daniel Rantzaus minne lever i Halland. Den skånsk-danske adelsmannen, riksrådet Sten Rosensparre från Skarhult deltog i Axtorna som krigskommissarie och stupade. Också han har fått ett minnesmärke i trakten.
I Skarhults kyrka vid Eslöv vilar han i ett gravkor, som hans änka Mette Rosencrantz lät inrätta. Rosensparres värja finns också upphängd i kyrkan.
Det blir i hög grad skånsk medverkan när evenemanget om slaget vid Axtorna går av stapeln lördagen den 30 september med repris på söndagen. Bägge dagarna har man öppet kl. 10-17. En del av slaget återskapas kl. 12 och kl. 15. På arrangörernas hemsida (adress: www.falkenberg.se/axtorna) finns närmare upplysningar.
Vi kan avslöja så mycket att slagfältet kommer att åskådliggöras med markeringar för de stridande styrkorna, med rundvisningar och gångstigar.
"Soldater" från Malmöhusgardet i tidstypiska munderingar backas upp av den kanonbeväpnade gruppen Luntertun från Lund. Det blir 1500-talsmusik av Amici Cantates, en skånsk renässanskör, som framträder tillsammans med helsingborgsmusiker från Västgöta Lekare.
ARKEOLOGISKA FYND
Arkeologer från Malmö, som nyligen gjort åtskilliga värdefulla fynd på slagfältet med hjälp av bland annat metalldetektor, föreläser och utställer.
Marknad med mat och hantverk i en stor fabrikslokal vid gamla Ätrafors järnvägsstation finns också på programmet, som sponsras av Falkenbergs kommun, Region Halland, Riksantikvarieämbetet, Falkenbergs Sparbank, turistorganisationer och hembygdsföreningar.
- Dessutom får vi fint väder, till skillnad från när slaget vid Axtorna utkämpades, lovar historikern Daniel Borgman, som är en av initiativtagarna.
Och han får instämmande av projektsamordnaren Minna Rosendahl och Sigge Johansson, vår guide.
KARL-ERIK WEGGERUP
- Dessutom får vi fint väder, till skillnad från när slaget vid Axtorna utkämpades, lovar historikern Daniel Borgman, som är en av initiativtagarna.
Och han får instämmande av projektsamordnaren Minna Rosendahl och Sigge Johansson, vår guide.
KARL-ERIK WEGGERUP
Axtornaslaget 1565.
Mindestenen rejstes på stedet i 1965.
October 21
Hans A. Brorson:
O Hellig Aand! mit Hierte
O Hellig Aand! mit Hierte
Den Stad saa haardt attraaer,
Det søde Hjem, Jerusalem,
Hvor al min Nød og Smerte
Sit Pas og Afskeed faaer
O Hellig Aand! mit Hierte
Den Stad saa haardt attraaer.
Men ach! de Fare-Vande!
Hvor kand jeg finde Spor,
Blant blinde Skier, Mod Strøm og Vær,
Til Fryde-Borg at lande?
Jeg skal, jeg er derfor.
Men ach! de Fare-Vande!
Hvor kand jeg finde Spor.
Befest mig dog de Tanker:
Jeg snart i Himlen staaer.
Giør Troen kek Mod Bølgens Skrek,
Hold selv ved Roer og Anker,
Du veed, hvad jeg formaaer!
Befest mig dog de Tanker:
Jeg snart i Himlen staaer.
Tekst: Hans A. Brorson, i Svane-Sang, 1765. Melodi: Oskar Ahnfeldt, 1813-1882.
September 28
Sprogforklaring:
Skånsk historie
HARALD SKRENG - SKÅNE 1182-1183
Af Knud J. HoldtInteressen for Skåne kan føre én ad forunderlige veje.
Her først i september måned 2006 blev jeg bedt om at svare på noget, jeg ikke tidligere havde tænkt over, nemlig: Hvad betyder tilnavnet til den Harald, som i årene 1182-1183, nedkommen fra Sverrig, forsøgte at blive konge i Skåne?
Hændelserne i disse de første år af kong Knud 6.s regeringstid omtales i Saxos danmarkshistorie, dog uden at nævnte Harald her tildeles noget til- eller øgenavn. Senere blev denne Harald - for at adskille ham fra andre med samme navn - kendt som Harald Skreng.
Hvad betyder Skreng?, blev jeg spurgt af en historiekyndig skåning, som mente, at jeg måtte være den rette at spørge. Det var jeg ikke i første omgang, idet jeg ikke havde noget svar på rede hånd.
Men spørgsmålet fik konsekvenser. Jeg har således gennem de seneste uger gravet lidt i historien om Harald Skreng og forsøgt at finde en rimelig "oversættelse" af tilnavnet Skreng.
Dette problem er der muligvis ikke så mange ud over spørgeren og jeg selv, der finder interessant; men for at spare andre potentielt interesserede for besværet med at fundere unødigt over, hvad tilnavnet Skreng betyder, hvorfor Harald fik dette øgenavn, og hvem der kan tænkes at have givet ham det, vil jeg i det følgende gengive det svar, jeg nu har sendt til den skånske historiker.
Hvis emnet anses for irrelevant for modtageren af nærværende redegørelse, kan han med fordel stoppe her i læsningen, springe mellemregningerne over og nøjes med nederst i teksten at læse de konkluderende bemærkninger.
Der følger nemlig nu en del sproglige detaljer, som er nødvendige for argumentationen.
Hændelserne i disse de første år af kong Knud 6.s regeringstid omtales i Saxos danmarkshistorie, dog uden at nævnte Harald her tildeles noget til- eller øgenavn. Senere blev denne Harald - for at adskille ham fra andre med samme navn - kendt som Harald Skreng.
Hvad betyder Skreng?, blev jeg spurgt af en historiekyndig skåning, som mente, at jeg måtte være den rette at spørge. Det var jeg ikke i første omgang, idet jeg ikke havde noget svar på rede hånd.
Men spørgsmålet fik konsekvenser. Jeg har således gennem de seneste uger gravet lidt i historien om Harald Skreng og forsøgt at finde en rimelig "oversættelse" af tilnavnet Skreng.
Dette problem er der muligvis ikke så mange ud over spørgeren og jeg selv, der finder interessant; men for at spare andre potentielt interesserede for besværet med at fundere unødigt over, hvad tilnavnet Skreng betyder, hvorfor Harald fik dette øgenavn, og hvem der kan tænkes at have givet ham det, vil jeg i det følgende gengive det svar, jeg nu har sendt til den skånske historiker.
Hvis emnet anses for irrelevant for modtageren af nærværende redegørelse, kan han med fordel stoppe her i læsningen, springe mellemregningerne over og nøjes med nederst i teksten at læse de konkluderende bemærkninger.
Der følger nemlig nu en del sproglige detaljer, som er nødvendige for argumentationen.
PRÆSENTATION AF EMNET
I året 1182, kort efter kong Valdemar Knudsøns død, optræder der en fra Sverrig hidkaldt leder for de skånske bondekrigere ved navn Harald.
I Saxos danmarkshistorie (Gesta Danorum) figurerer han uden tilnavn, men Jørgen Olrik oplyser i sin oversættelse af dette værk i en note, at Harald i nogle årbøger tildeles tilnavnet Skreng, som Jørgen Olrik oversætter med "tynd".
Se side 413 in: Sakses Danesaga, III-IV, v/ Jørgen Olrik, 2. udg., G.E.C. Gad, København, 1925.
I det følgende skal der ikke gås i dybden med, hvem Harald Skreng var som historisk person, men fortrinsvis kastes lys over, hvad hans tilnavn (øgenavn) kan betyde, og hvorfor han mon fik det og af hvem.
Hans kaldenavn, Harald, er et meget gammelt herskernavn, der har sin rod i urnordisk (før år 600 e. Kr.) *harjawaldaR med betydningen "hær-hersker", dvs. den øverstbefalende for hæren e.l.
Tilnavnet Skreng, som Jørgen Olriks lakonisk oversætter med "tynd", viser sig ved nærmere undersøgelse at kunne indeholde en hel del andre betydninger, som kan medvirke til at sætte personen Harald Skreng i perspektiv.
I Saxos danmarkshistorie (Gesta Danorum) figurerer han uden tilnavn, men Jørgen Olrik oplyser i sin oversættelse af dette værk i en note, at Harald i nogle årbøger tildeles tilnavnet Skreng, som Jørgen Olrik oversætter med "tynd".
Se side 413 in: Sakses Danesaga, III-IV, v/ Jørgen Olrik, 2. udg., G.E.C. Gad, København, 1925.
I det følgende skal der ikke gås i dybden med, hvem Harald Skreng var som historisk person, men fortrinsvis kastes lys over, hvad hans tilnavn (øgenavn) kan betyde, og hvorfor han mon fik det og af hvem.
Hans kaldenavn, Harald, er et meget gammelt herskernavn, der har sin rod i urnordisk (før år 600 e. Kr.) *harjawaldaR med betydningen "hær-hersker", dvs. den øverstbefalende for hæren e.l.
Tilnavnet Skreng, som Jørgen Olriks lakonisk oversætter med "tynd", viser sig ved nærmere undersøgelse at kunne indeholde en hel del andre betydninger, som kan medvirke til at sætte personen Harald Skreng i perspektiv.
SPROGLIG RUNDREJSE
Når man skal endevende et ord og dets betydning, kan udgangspunktet tages flere steder. I nærværende redegørelse vil startpunktet være etymologien, og derefter følger en gennemgang af de mange beslægtede ord, der kan spille med i tolkningen af substantivet "skreng".
Første konsultation er:
Dansk Etymologisk Ordbog, v/ Niels Åge Nielsen, Gyldendal, København, 1997 (1966).
Her oplyses det (side 353), at den indoeuropæiske ordrod *(s)ker betyder "dreje, bøje". Denne rod lyder i udvidet form *(s)kreng, og den ligger til grund for ord som "rynke, ring, krone (corona)" osv.
Det er betydningen "rynke" (fællesgermansk *hrunkwian), der er relevant her. Dette ord hænger sammen med ordet "(ind)skrænke", sml. oldengelsk scrincan, "trække sig sammen, visne" (engelsk shrink).
Første konsultation er:
Dansk Etymologisk Ordbog, v/ Niels Åge Nielsen, Gyldendal, København, 1997 (1966).
Her oplyses det (side 353), at den indoeuropæiske ordrod *(s)ker betyder "dreje, bøje". Denne rod lyder i udvidet form *(s)kreng, og den ligger til grund for ord som "rynke, ring, krone (corona)" osv.
Det er betydningen "rynke" (fællesgermansk *hrunkwian), der er relevant her. Dette ord hænger sammen med ordet "(ind)skrænke", sml. oldengelsk scrincan, "trække sig sammen, visne" (engelsk shrink).
STORE ORDBØGER
Næste værk i undersøgelsen er: Ordbog over det danske Sprog, bind 19, København, 1940.
Her finder man en del opslag, som yderligere kan belyse emnet, f.eks. adjektivet skrunken (spalte 984), der betyder "rynket, indskrumpet". Desuden ordet skranglet (svensk: skranglig) (spalte 819) med betydningen "mager, ranglet" og i overført betydning "holdningsløs, slap". Skranglet kan bygge på et oprindeligt lydord.
På ældre dansk kunne skrinkelben betyde "krogbenet", sml. færøsk skrinkl (substantiv) "leddeløs, brøstfældig person".
På ældre engelsk betød adjektivet shrank "visnet, indtørret" og verbet shrench "få til at skrumpe ind, visne ved varme".
Her finder man en del opslag, som yderligere kan belyse emnet, f.eks. adjektivet skrunken (spalte 984), der betyder "rynket, indskrumpet". Desuden ordet skranglet (svensk: skranglig) (spalte 819) med betydningen "mager, ranglet" og i overført betydning "holdningsløs, slap". Skranglet kan bygge på et oprindeligt lydord.
På ældre dansk kunne skrinkelben betyde "krogbenet", sml. færøsk skrinkl (substantiv) "leddeløs, brøstfældig person".
På ældre engelsk betød adjektivet shrank "visnet, indtørret" og verbet shrench "få til at skrumpe ind, visne ved varme".
NORD-VEJEN
Undersøgelsen er nu kommet i gang; men er det hidtil fundne særligt brugbart til belysning af Harald Skrengs tilnavn?: Harald den "indskrumpede, visne, runkne, tynde, leddeløse, krogbenede" osv.?
Måske kan det gamle norrøne sprog (islandsk, oldnordisk, oldnorsk) hjælpe videre på vej?
Første station er:
An Icelandic-English Dictionary, The Clarendon Press, Oxford, Second Edition, 1969 (1874).
Her læser man (side 557), at det islandske adjektiv skringi-ligr betyder "strange, grotesque".
Samme oversættelse findes i den islandsk-svenske ordbog:
Íslenzk-sænsk orðabók (3. udgave), v/ Gunnar Leijström, Jón Magnússon, Sven B.F. Jansson, AB Rabén & Sjögren Bokförlag, 1972.
Her findes to opslag, nemlig 1) skringilegur ("underlig, löjlig") og 2) skringilæti ("löjliga åtbörder").
Identisk oversættelse i:
Gamalnorsk Ordbok, v/ Leiv Heggstad, Det Norske Samlaget, 1958 (1909, v/ M. Hægstad).
Her oversættes (side 613) skringiligr med "underleg, løgleg".
Og endelig en ældre islandsk-engelsk ordbog:
Íslenzk-ensk orðabók, v/ G.T. Zoëga, Reykjavik, 1922.
Her oversættes skringilegur med "droll, funny, strange" (droll betyder "morsom, komisk, pudsig, løjerlig").
Efter denne udflugt i det norrøne sprog med særligt henblik på betydningen af ordet "skringi" begynder der at tegne sig et billede af, at tilnavnet til Harald, altså "skreng", sandsynligvis har en stærkt nedsættende (pejorativ) betydning, altså skal forstås som et smædenavn, og ikke kun hentyder til, at han var tynd af vækst eller havde rynket hud.
Det vil derfor være af værdi her at inddrage Saxos beretning om Harald under skærmydslerne i Skåne i 1182-1183.
Måske kan det gamle norrøne sprog (islandsk, oldnordisk, oldnorsk) hjælpe videre på vej?
Første station er:
An Icelandic-English Dictionary, The Clarendon Press, Oxford, Second Edition, 1969 (1874).
Her læser man (side 557), at det islandske adjektiv skringi-ligr betyder "strange, grotesque".
Samme oversættelse findes i den islandsk-svenske ordbog:
Íslenzk-sænsk orðabók (3. udgave), v/ Gunnar Leijström, Jón Magnússon, Sven B.F. Jansson, AB Rabén & Sjögren Bokförlag, 1972.
Her findes to opslag, nemlig 1) skringilegur ("underlig, löjlig") og 2) skringilæti ("löjliga åtbörder").
Identisk oversættelse i:
Gamalnorsk Ordbok, v/ Leiv Heggstad, Det Norske Samlaget, 1958 (1909, v/ M. Hægstad).
Her oversættes (side 613) skringiligr med "underleg, løgleg".
Og endelig en ældre islandsk-engelsk ordbog:
Íslenzk-ensk orðabók, v/ G.T. Zoëga, Reykjavik, 1922.
Her oversættes skringilegur med "droll, funny, strange" (droll betyder "morsom, komisk, pudsig, løjerlig").
Efter denne udflugt i det norrøne sprog med særligt henblik på betydningen af ordet "skringi" begynder der at tegne sig et billede af, at tilnavnet til Harald, altså "skreng", sandsynligvis har en stærkt nedsættende (pejorativ) betydning, altså skal forstås som et smædenavn, og ikke kun hentyder til, at han var tynd af vækst eller havde rynket hud.
Det vil derfor være af værdi her at inddrage Saxos beretning om Harald under skærmydslerne i Skåne i 1182-1183.
OVERSÆTTELSE 2000
Den nyeste, tekstkritisk funderede, oversættelse af Saxo til dansk er:
Saxos Danmarks Historie, oversat af Peter Zeeberg, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab & Gads Forlag, København, 2000, ISBN 87 12 03498 3. 904 s.
I bog 15 og 16 hos Saxo omtales opstanden i Skåne i Valdemar Knudsøns sidste regeringstid og de genopblussede uroligheder i Knud Valdemarsøns første regeringsår (1182-1183).
Om Haralds rolle i 1182-1183 hedder det i Peter Zeebergs oversættelse:
16.1.3 (side 846): "Og oprørets hovedmænd, som under de forgående optøjer havde fået at mærke at man ikke kom nogen vegne med et oprør uden en leder, tilkaldte oppe fra Sverige en mand ved navn Harald, der var af kongelig afstamning, men både småt begavet og talehæmmet - kort sagt: aldeles uegnet til at være konge eftersom den fine afstamning var den eneste kvalifikation han var udstyret med, såvel fra naturens som skæbnens side. Så det er ikke til at sige hvem der burde skamme sig mest: Sverige, der sendte sådan en person, eller Skåne, der tog imod ham.".
Efter Slaget ved Lomme Å og Haralds flugt tilbage til Sverrig hedder det videre hos Saxo om domfældelsen af Harald på landstinget i Lund:
16.1.8 (side 847 f.): "Hvad Harald angår, hjalp det ham ikke at han ikke var til stede: stormændene dømte ham alligevel. Jeg vil næsten sige at skåningerne straffede ham dobbelt, først med våben, og derpå med dom. Og i hans tilfælde kan det være svært at afgøre om sværdet eller domfældelsen gav den hårdeste straf.".
Saxos Danmarks Historie, oversat af Peter Zeeberg, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab & Gads Forlag, København, 2000, ISBN 87 12 03498 3. 904 s.
I bog 15 og 16 hos Saxo omtales opstanden i Skåne i Valdemar Knudsøns sidste regeringstid og de genopblussede uroligheder i Knud Valdemarsøns første regeringsår (1182-1183).
Om Haralds rolle i 1182-1183 hedder det i Peter Zeebergs oversættelse:
16.1.3 (side 846): "Og oprørets hovedmænd, som under de forgående optøjer havde fået at mærke at man ikke kom nogen vegne med et oprør uden en leder, tilkaldte oppe fra Sverige en mand ved navn Harald, der var af kongelig afstamning, men både småt begavet og talehæmmet - kort sagt: aldeles uegnet til at være konge eftersom den fine afstamning var den eneste kvalifikation han var udstyret med, såvel fra naturens som skæbnens side. Så det er ikke til at sige hvem der burde skamme sig mest: Sverige, der sendte sådan en person, eller Skåne, der tog imod ham.".
Efter Slaget ved Lomme Å og Haralds flugt tilbage til Sverrig hedder det videre hos Saxo om domfældelsen af Harald på landstinget i Lund:
16.1.8 (side 847 f.): "Hvad Harald angår, hjalp det ham ikke at han ikke var til stede: stormændene dømte ham alligevel. Jeg vil næsten sige at skåningerne straffede ham dobbelt, først med våben, og derpå med dom. Og i hans tilfælde kan det være svært at afgøre om sværdet eller domfældelsen gav den hårdeste straf.".
OVERSÆTTELSE 1925
For variationens skyld bringes her en ældre oversættelse af samme passager hos Saxo:
Sakses Danesaga, III-IV, v/ Jørgen Olrik, 2. udg., G.E.C. Gad, København, 1925.
Side 412-413: "… og Opstandens Hovedmænd, der under det forrige Røre havde faaet at føle, at ilde strider hovedløs Hær, indkaldte derfor Harald fra Sverige, der vel var af Kongeblod 2), men taabelig af Sind og stam i sin Tale, og i det hele aldeles uduelig til Konge; ti bortset fra hans høje Byrd (side 412 skift til side 413) var der ikke det mindste hverken ved ham selv eller hans Lykke, der var værd at rose. Derfor er det ej godt at afgøre, om Sverige havde størst Skam af at sende eller Skaane af at modtage saadan en Mandsling 1).".
==
2) (side 412): "Han var rimeligvis en Søn af Erik Lams Modkonge Olaf, Harald Kesjes Søn (se S. 96. 104 ff.). ".
1) (side 413): "Ifølge nogle Aarbøger havde han Tilnavnet Skreng (tynd).".
Videre (side 414): "… og Harald flygtede tilbage til Sverige, med samt Aage, Ophavsmanden til hans Tronkrav.".
Og dernæst (side 414 f.): "Hvad Harald angaar, da hjalp det ham lidet, at han ej var paa Tinge: han blev dog domfældt af de store og fik saaledes paa en Maade dobbelt Straf af Skaaningerne, først ved Vaabendyst og siden ved Lov og Dom; og det er ej godt at afgøre, om det gik ham værst i Kamp eller paa Tinge.".
Sakses Danesaga, III-IV, v/ Jørgen Olrik, 2. udg., G.E.C. Gad, København, 1925.
Side 412-413: "… og Opstandens Hovedmænd, der under det forrige Røre havde faaet at føle, at ilde strider hovedløs Hær, indkaldte derfor Harald fra Sverige, der vel var af Kongeblod 2), men taabelig af Sind og stam i sin Tale, og i det hele aldeles uduelig til Konge; ti bortset fra hans høje Byrd (side 412 skift til side 413) var der ikke det mindste hverken ved ham selv eller hans Lykke, der var værd at rose. Derfor er det ej godt at afgøre, om Sverige havde størst Skam af at sende eller Skaane af at modtage saadan en Mandsling 1).".
==
2) (side 412): "Han var rimeligvis en Søn af Erik Lams Modkonge Olaf, Harald Kesjes Søn (se S. 96. 104 ff.). ".
1) (side 413): "Ifølge nogle Aarbøger havde han Tilnavnet Skreng (tynd).".
Videre (side 414): "… og Harald flygtede tilbage til Sverige, med samt Aage, Ophavsmanden til hans Tronkrav.".
Og dernæst (side 414 f.): "Hvad Harald angaar, da hjalp det ham lidet, at han ej var paa Tinge: han blev dog domfældt af de store og fik saaledes paa en Maade dobbelt Straf af Skaaningerne, først ved Vaabendyst og siden ved Lov og Dom; og det er ej godt at afgøre, om det gik ham værst i Kamp eller paa Tinge.".
OVERSÆTTELSE 1975
En tredje oversættelse:
Saxo Grammaticus: Danmarks Krønike. Oversat af Fr. Winkel Horn, 1. del, København, 1975.
Side 314: "Hovedmændene for Opstanden (…) indkaldte nu fra Sverige en Mand ved Navn Harald, der vel var af kongelig Blod, men baade sløv og daarlig skaaren for Tungebaandet og i det hele taget ganske uskikket til at være Konge, eftersom Naturen eller Lykken i ingen Henseende havde skjænket ham noget Fortrin med Undtagelse af hans fornemme Herkomst, saa jeg skal lade det være usagt, om Svenskerne havde størst Skam af at sende saadan en Mand eller Skaaningerne af at tage imod ham.".
Side 314: "… flyede Harald hjem til Sverige tillige med Aage, der havde faaet ham til at tragte efter Kronen.".
Saxo Grammaticus: Danmarks Krønike. Oversat af Fr. Winkel Horn, 1. del, København, 1975.
Side 314: "Hovedmændene for Opstanden (…) indkaldte nu fra Sverige en Mand ved Navn Harald, der vel var af kongelig Blod, men baade sløv og daarlig skaaren for Tungebaandet og i det hele taget ganske uskikket til at være Konge, eftersom Naturen eller Lykken i ingen Henseende havde skjænket ham noget Fortrin med Undtagelse af hans fornemme Herkomst, saa jeg skal lade det være usagt, om Svenskerne havde størst Skam af at sende saadan en Mand eller Skaaningerne af at tage imod ham.".
Side 314: "… flyede Harald hjem til Sverige tillige med Aage, der havde faaet ham til at tragte efter Kronen.".
KARAKTERISTIK AF HARALD
Af de ovenstående oversættelser fremgår det, at Harald Skreng var:
P. Zeeberg (2000):
"… småt begavet og talehæmmet – kort sagt: aldeles uegnet til at være konge eftersom den fine afstamning var den eneste kvalifikation han var udstyret med, såvel fra naturens som skæbnens side.".
F.W. Horn (1975):
"… baade sløv og daarlig skaaren for Tungebaandet og i det hele taget ganske uskikket til at være Konge, eftersom Naturen eller Lykken i ingen Henseende havde skjænket ham noget Fortrin med Undtagelse af hans fornemme Herkomst …".
J. Olrik (1925):
"… taabelig af Sind og stam i sin Tale, og i det hele aldeles uduelig til Konge; ti bortset fra hans høje Byrd var der ikke det mindste hverken ved ham selv eller hans Lykke, der var værd at rose. Derfor er det ej godt at afgøre, om Sverige havde størst Skam af at sende eller Skaane af at modtage saadan en Mandsling.".
Denne karakteristik af Harald (Skreng) kan man naturligvis vælge at kalde skribentens (Saxos) fordom. Ikke desto mindre belyser Saxos ord, hvordan man rimeligvis skal forstå øgenavnet Skreng, nemlig som et smædenavn.
Meget tyder på, at betydningen af "skreng" nærmer sig, hvad islandsk skringiligr betyder, nemlig "underlig, mærkelig, grotesk, barok, komisk, løjerlig, pudsig".
Saxo, tekst:
http://www.kb.dk/elib/lit/dan/saxo/lat/or.dsr/ (Saxo Grammaticus, latinsk tekst) P. Zeeberg (2000):
"… småt begavet og talehæmmet – kort sagt: aldeles uegnet til at være konge eftersom den fine afstamning var den eneste kvalifikation han var udstyret med, såvel fra naturens som skæbnens side.".
F.W. Horn (1975):
"… baade sløv og daarlig skaaren for Tungebaandet og i det hele taget ganske uskikket til at være Konge, eftersom Naturen eller Lykken i ingen Henseende havde skjænket ham noget Fortrin med Undtagelse af hans fornemme Herkomst …".
J. Olrik (1925):
"… taabelig af Sind og stam i sin Tale, og i det hele aldeles uduelig til Konge; ti bortset fra hans høje Byrd var der ikke det mindste hverken ved ham selv eller hans Lykke, der var værd at rose. Derfor er det ej godt at afgøre, om Sverige havde størst Skam af at sende eller Skaane af at modtage saadan en Mandsling.".
Denne karakteristik af Harald (Skreng) kan man naturligvis vælge at kalde skribentens (Saxos) fordom. Ikke desto mindre belyser Saxos ord, hvordan man rimeligvis skal forstå øgenavnet Skreng, nemlig som et smædenavn.
Meget tyder på, at betydningen af "skreng" nærmer sig, hvad islandsk skringiligr betyder, nemlig "underlig, mærkelig, grotesk, barok, komisk, løjerlig, pudsig".
Saxo, tekst:
http://www.heimskringla.no/dansk/SAXO/knuddensjette.php (oversættelse til dansk af Saxos 16. bog: Knud 6.s tid)
SKRENG, SKRÆNG, SKRÆNK
Tilnavnet Skreng skrives undertiden Skræng, men også Skrænk. Sidstnævnte form bruger Hans Olrik in: Dansk Biografisk Lexikon, bind 7., side 77 (http://runeberg.org/dbl/7/0079.html), hvor han skriver om "Harald Skrænk" og dennes optræden på den skånske scene i årene 1182-1183. Hans Olrik tolker tilnavnet "skrænk" som "bag, bagdel" og skriver: "Øgenavnet "Skrænk" (>: Bag) synes at have været en lidet høvisk, men vel fortjent Spot over hans snarlige Flugt.".
Det er uforståeligt, hvorfor Hans Olrik oversætter "skreng" med "bag(del)"!
Lidt om Harald Skrænk:
http://www.kongernesjelling.dk/kongeraekken/knud4_den_sjette.htm (Knud 6.s tid)
http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/konger/2_Estridsoenner/Ejegod.htm (Egod-slægten)
Undersøgelsen har indtil nu åbnet for en tolkning af tilnavnet til Harald som et smædenavn (øgenavn), og for at afprøve denne tolkning, går turen nu igen til det norrøne.
Det er uforståeligt, hvorfor Hans Olrik oversætter "skreng" med "bag(del)"!
Lidt om Harald Skrænk:
http://www.kongernesjelling.dk/kongeraekken/knud4_den_sjette.htm (Knud 6.s tid)
http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/konger/2_Estridsoenner/Ejegod.htm (Egod-slægten)
Undersøgelsen har indtil nu åbnet for en tolkning af tilnavnet til Harald som et smædenavn (øgenavn), og for at afprøve denne tolkning, går turen nu igen til det norrøne.
Første stop:
Altnordisches etymologisches Wörterbuch, v/ Jan de Vries, E.J. Brill, Leiden, 1961.
Her forklares etymologien (side 504) for adjektivet skringiligr, der oversættes "lächerlich".
Andet stop:
Etymologisk ordbog over det norrøne sprog på Shetland, v/ Jakob Jakobsen, Kbh, 1921.
På Shetland brugte man før i tiden (side 764) ordet skrinkel i betydningen "trold, spøgelse" ("hvormed man truer uartige børn, især ved juletid"). Særlig brugt i sammensætningen jølskrinkel med betydningen "jule-spøgelse". Jakob Jakobsen mener, at shetlandsk skrinkel kan være en afledning af islandsk/oldnordisk skringi, (substantiv i neutrum): "uhyre".
Tredje stop:
Islandsk-Dansk Ordbog, v/ Sigfús Blöndal, Reykjavik (København, Kristiania), 1920-1924.
Her oversættes (side 742) skringi (n) med "usædvanlig Ting, Vanskabning, Uhyre". Når noget står i et komisk lys, kaldes dette skringiljós (n), og en skringimaður (m) er en "Original". Ordet skringisögn (f) betyder "morsom Anekdote".
Fjerde stop:
Islandsk-Dansk Ordbog Supplement (Viðbætir), v/ Sigfús Blöndal, Reykjavik, 1963.
Her suppleres der (side 146) med ordet skringibragð (n) "pudsighed, løjerlighed", skringiyrði (n) "pudsigt, naragtigt ord" og skringiklausa (f) "vittighed, anekdote".
Femte stop:
Íslenzk orðabók (handa skólum och almenningi), Reykjavik, 1963.
Dette er en slags synonymordbog eller ordforklaring til skolebrug for islandsksprogede.
På side 604 forklares substantivet skringi således: "skrytilegur, sjaldgæfur hlutur, vanskapningur, ófreskja".
Oversættelsen af disse synonymer lyder:
-skrytilegur: løjerlig, underlig, pudsig
-sjaldgæfur hlutur: sjælden ting
-vanskapningur: misfoster
-ófreskja: uhyre
Adjektivet skringilegur (side 604) forklares med synonymerne: "kynlegur, skrýtinn, broslegur, spaugilegur".
Oversættelsen af disse synonymer lyder:
-kynlegur: underlig, sær
-skrýtinn: løjerlig, underlig, interessant, sjov (sml. skrytilegur)
-broslegur: komisk (brosa: smile; bros: smil)
-spaugilegur: løjerlig, pudsig, morsom (til grin) (spaug, n: spøg, skæmt)
Ordet skringilyrði (side 604) er synonymt med kringilyrði (n, plur): "pudsige ord, sjove vendinger".
Altnordisches etymologisches Wörterbuch, v/ Jan de Vries, E.J. Brill, Leiden, 1961.
Her forklares etymologien (side 504) for adjektivet skringiligr, der oversættes "lächerlich".
Andet stop:
Etymologisk ordbog over det norrøne sprog på Shetland, v/ Jakob Jakobsen, Kbh, 1921.
På Shetland brugte man før i tiden (side 764) ordet skrinkel i betydningen "trold, spøgelse" ("hvormed man truer uartige børn, især ved juletid"). Særlig brugt i sammensætningen jølskrinkel med betydningen "jule-spøgelse". Jakob Jakobsen mener, at shetlandsk skrinkel kan være en afledning af islandsk/oldnordisk skringi, (substantiv i neutrum): "uhyre".
Tredje stop:
Islandsk-Dansk Ordbog, v/ Sigfús Blöndal, Reykjavik (København, Kristiania), 1920-1924.
Her oversættes (side 742) skringi (n) med "usædvanlig Ting, Vanskabning, Uhyre". Når noget står i et komisk lys, kaldes dette skringiljós (n), og en skringimaður (m) er en "Original". Ordet skringisögn (f) betyder "morsom Anekdote".
Fjerde stop:
Islandsk-Dansk Ordbog Supplement (Viðbætir), v/ Sigfús Blöndal, Reykjavik, 1963.
Her suppleres der (side 146) med ordet skringibragð (n) "pudsighed, løjerlighed", skringiyrði (n) "pudsigt, naragtigt ord" og skringiklausa (f) "vittighed, anekdote".
Femte stop:
Íslenzk orðabók (handa skólum och almenningi), Reykjavik, 1963.
Dette er en slags synonymordbog eller ordforklaring til skolebrug for islandsksprogede.
På side 604 forklares substantivet skringi således: "skrytilegur, sjaldgæfur hlutur, vanskapningur, ófreskja".
Oversættelsen af disse synonymer lyder:
-skrytilegur: løjerlig, underlig, pudsig
-sjaldgæfur hlutur: sjælden ting
-vanskapningur: misfoster
-ófreskja: uhyre
Adjektivet skringilegur (side 604) forklares med synonymerne: "kynlegur, skrýtinn, broslegur, spaugilegur".
Oversættelsen af disse synonymer lyder:
-kynlegur: underlig, sær
-skrýtinn: løjerlig, underlig, interessant, sjov (sml. skrytilegur)
-broslegur: komisk (brosa: smile; bros: smil)
-spaugilegur: løjerlig, pudsig, morsom (til grin) (spaug, n: spøg, skæmt)
Ordet skringilyrði (side 604) er synonymt med kringilyrði (n, plur): "pudsige ord, sjove vendinger".
SMÆDENAVN
Betydningen af skreng (skringi) svinger nu efter disse forklaringer mellem
1) "latterlig, usædvanlig person (original), komisk figur, sær og underlig størrelse"
og
2) "uhyre, trold, vanskabning, misfoster".
Selv om man naturligvis ikke kan vide, om de her opregnede nordatlantiske betydninger alle spillede med, når en person inden for det danske sprogområde fik tilnavnet Skreng omkring år 1200, kan det dog være nyttigt at have dem i baghovedet.
Sammenlagt synes de nemlig at pege på, at tilnavnet Skreng til Harald ikke var pænt ment, og at det var et øgenavn i betydningen smædenavn med et stærkt nedsættende (pejorativt) indhold.
Jørgen Olrik tolkede tilnavnet Skreng som "tynd", mens Hans Olrik mente, det betød "bag(del)". Mens den første tolkning har rod i ordets etymologi, er det umuligt at forklare, hvordan Hans Olrik kommer frem til den sidstnævnte betydning.
Nærværende undersøgelse er nået frem til, at betydningen af navnet Harald Skreng skal findes blandt følgende muligheder eller i en kombination af disse:
1) Harald den Indskrænkede (Runkne Harald)
2) Harald Leddeløs (Krogbenede Harald)
3) Harald Mærkelig (Løjerlige Harald)
4) Harald Latterlig (Komiske Harald)
5) Harald Misfoster (Vanskabningen, Uhyret Harald)
De norrøne betydninger, som er blevet inddraget i ovenstående argumentation, er jo i øvrigt i fin overensstemmelse med beskrivelsen af Harald hos Saxo, så øgenavnet (smædenavnet) Skreng synes at være bragt i omløb med udgangspunkt i den samme politiske bedømmelse af Harald, som findes i Saxos ordvalg - måske formidlet af en islandsk skjald på besøg i Danmark.
==
Knud J. Holdt, 27. september 2006 1) "latterlig, usædvanlig person (original), komisk figur, sær og underlig størrelse"
og
2) "uhyre, trold, vanskabning, misfoster".
Selv om man naturligvis ikke kan vide, om de her opregnede nordatlantiske betydninger alle spillede med, når en person inden for det danske sprogområde fik tilnavnet Skreng omkring år 1200, kan det dog være nyttigt at have dem i baghovedet.
Sammenlagt synes de nemlig at pege på, at tilnavnet Skreng til Harald ikke var pænt ment, og at det var et øgenavn i betydningen smædenavn med et stærkt nedsættende (pejorativt) indhold.
Jørgen Olrik tolkede tilnavnet Skreng som "tynd", mens Hans Olrik mente, det betød "bag(del)". Mens den første tolkning har rod i ordets etymologi, er det umuligt at forklare, hvordan Hans Olrik kommer frem til den sidstnævnte betydning.
Nærværende undersøgelse er nået frem til, at betydningen af navnet Harald Skreng skal findes blandt følgende muligheder eller i en kombination af disse:
1) Harald den Indskrænkede (Runkne Harald)
2) Harald Leddeløs (Krogbenede Harald)
3) Harald Mærkelig (Løjerlige Harald)
4) Harald Latterlig (Komiske Harald)
5) Harald Misfoster (Vanskabningen, Uhyret Harald)
De norrøne betydninger, som er blevet inddraget i ovenstående argumentation, er jo i øvrigt i fin overensstemmelse med beskrivelsen af Harald hos Saxo, så øgenavnet (smædenavnet) Skreng synes at være bragt i omløb med udgangspunkt i den samme politiske bedømmelse af Harald, som findes i Saxos ordvalg - måske formidlet af en islandsk skjald på besøg i Danmark.
==
August 29
Dansk/Skånelandsk historie:
LISTER OG VILLAND
Gønge Herred deltes i Vester og Øster Gønge Herred 1637 for at gøre det
nemmere for gøngerne i det nordlige Skåne at komme til herredsting.
Se: http://sv.wikipedia.org/wiki/%C3%96stra_G%C3%B6inge_h%C3%A4rad
Øst for (Øster) Gønge Herred ligger Villands Herred, der er det østligste
herred i Skåne. Grænsen mellem de to herreder er Helge Å (det hellige
vand?). Villand betyder landet med de mange eller store søer. Ordet er en
sammentrækning af vet+land, "det våde land".
Den gamle historiske grænse mellem Skåne (Villand) og Bleking var Mørum Å
(Mörrum). Betydningen af Mørum er måske noget i retning af "bostedet ved det
sumpede mosevand" (myr). Vigtige byer i Villand var Gemsø (Jämshög) og
Fjelking (Fjälkinge). Sidstnævnte sted lå herredstinget.
I 1639 overførtes det nordøstlige sogn Gemsø fra Villands til Lister Herred.
Om Villands Herred: http://sv.wikipedia.org/wiki/Villands_h%C3%A4rad
Om stednavne i Skåne og Bleking:
http://www.skaanskfremtid.dk/sprog/stednavne.html
I 1648 blev Lister Herred inklusive Gemsø Sogn indlemmet i Bleking. Øst for
Mørum Å ligger Blekings Vester Herred, som fra 1500-årene kaldtes Bregne
Herred (Bräkne härad).
Se: http://da.wikipedia.org/wiki/Blekinge
Lister var oprindelig en ø, der nu er blevet landfast med Villand.
Herredstinget lå i Norje. På Lister findes nogle af Skandinaviens ældste
runesten med runeskrift i det ældre 24-bogstavers futhark-alfabet. Måske var
det heruler, der ristede disse runer (iflg. Uno Röndahl fra Villand i sin
bog om herulerne fra 2005).
LISTER-MÅL
Blekinge Läns Tidende, der også dækker Lister (og det østlige Villand i
Skåne), udgav et sommertillæg 20/6-06, og her bragtes en artikel v/ Anna
Lundholm (anna.lundholm@blt.se) om sproget på Lister, listermålet (BLT,
"Sommarens abc", 20/6-06, s. 5). Heraf fremgik det, at man på Lister har
dannet en sprogforening med navnet "Gruppen för listerländskans bevarande".
En af grundlæggerne er Inge Carlström, og han udtaler til avisen om
sprogforholdene på stedet: "Varje fiskeläge har sin intonation och vi som
bor här hör tydlig skillnad på till exempel noggare (Nogersundsbor) och
hellevigare (Hälleviksbor) ...".
Listermålet har tydelig diftongering som skånsk. Artiklen rubricerer
listermålet som en af de "sydsvenska dialekter", mens Lister kaldes "den
blekingska halvön". Til foråret (2007) udkommer en bog om listermålet kaldet
"en svensk-listerländsk parlör".
Se også: http://sv.wikipedia.org/wiki/Listerl%C3%A4ndska
http://www.skaanskfremtid.dk/sprog/sprog.html
http://www.df.lth.se/~cml/scania/skaanemaal.html
http://www.sofi.se/servlet/GetDoc?meta_id=1037 (DAL)
nemmere for gøngerne i det nordlige Skåne at komme til herredsting.
Se: http://sv.wikipedia.org/wiki/%C3%96stra_G%C3%B6inge_h%C3%A4rad
Øst for (Øster) Gønge Herred ligger Villands Herred, der er det østligste
herred i Skåne. Grænsen mellem de to herreder er Helge Å (det hellige
vand?). Villand betyder landet med de mange eller store søer. Ordet er en
sammentrækning af vet+land, "det våde land".
Den gamle historiske grænse mellem Skåne (Villand) og Bleking var Mørum Å
(Mörrum). Betydningen af Mørum er måske noget i retning af "bostedet ved det
sumpede mosevand" (myr). Vigtige byer i Villand var Gemsø (Jämshög) og
Fjelking (Fjälkinge). Sidstnævnte sted lå herredstinget.
I 1639 overførtes det nordøstlige sogn Gemsø fra Villands til Lister Herred.
Om Villands Herred: http://sv.wikipedia.org/wiki/Villands_h%C3%A4rad
Om stednavne i Skåne og Bleking:
http://www.skaanskfremtid.dk/sprog/stednavne.html
I 1648 blev Lister Herred inklusive Gemsø Sogn indlemmet i Bleking. Øst for
Mørum Å ligger Blekings Vester Herred, som fra 1500-årene kaldtes Bregne
Herred (Bräkne härad).
Se: http://da.wikipedia.org/wiki/Blekinge
Lister var oprindelig en ø, der nu er blevet landfast med Villand.
Herredstinget lå i Norje. På Lister findes nogle af Skandinaviens ældste
runesten med runeskrift i det ældre 24-bogstavers futhark-alfabet. Måske var
det heruler, der ristede disse runer (iflg. Uno Röndahl fra Villand i sin
bog om herulerne fra 2005).
LISTER-MÅL
Blekinge Läns Tidende, der også dækker Lister (og det østlige Villand i
Skåne), udgav et sommertillæg 20/6-06, og her bragtes en artikel v/ Anna
Lundholm (anna.lundholm@blt.se) om sproget på Lister, listermålet (BLT,
"Sommarens abc", 20/6-06, s. 5). Heraf fremgik det, at man på Lister har
dannet en sprogforening med navnet "Gruppen för listerländskans bevarande".
En af grundlæggerne er Inge Carlström, og han udtaler til avisen om
sprogforholdene på stedet: "Varje fiskeläge har sin intonation och vi som
bor här hör tydlig skillnad på till exempel noggare (Nogersundsbor) och
hellevigare (Hälleviksbor) ...".
Listermålet har tydelig diftongering som skånsk. Artiklen rubricerer
listermålet som en af de "sydsvenska dialekter", mens Lister kaldes "den
blekingska halvön". Til foråret (2007) udkommer en bog om listermålet kaldet
"en svensk-listerländsk parlör".
Se også: http://sv.wikipedia.org/wiki/Listerl%C3%A4ndska
http://www.skaanskfremtid.dk/sprog/sprog.html
http://www.df.lth.se/~cml/scania/skaanemaal.html
http://www.sofi.se/servlet/GetDoc?meta_id=1037 (DAL)
PUGEVIG VED LISTER
Oppe i den nordvestlige ende af farvandet øst for Lister ligger byen Pugevig
(Pukavik), inderst i Pugevigbugten. Pugevig ligger ca. 3 km nord for Norje
på Lister og ca. 3 km sydvest for byen Mørum (Mörrum) ved Mørum Å og Skånes
gamle grænse til Bleking.
Man har for nylig gjort et spændende fund i Pugevig fra overgangen mellem
sen jægerstenalder (mesolitikum) og bondestenalder (neolitikum), nærmere
bestemt fra tiden ca. 4500-2500 f.Kr., hvor Pugevig har ligget ved sundet
mellem øen Lister i syd og fastlandet (Villand) i vest og nord.
I dag er ordet Pugevig navnet på en by, men oprindelig har det været navnet
på en vig, der strakte sig i nord-sydlig retning og var en del af sundet
mellem Lister og fastlandet.
Måske har Pugevig været fangstplads for jagt på sæler m.v. Blekinge Läns
Tidning skriver om det aktuelle fund i Pugevig (BLT, 23/6-06, s. 13). Der er
iværksat arkæologiske redningsudgravninger (salvage / rescue / crisis
archaeology) på stedet, og disse har afdækket mange stenredskab fra nævnte
forhistoriske periode. De tolkes arkæologisk som efterladenskaber fra et
arbejdsområde, hvor datidens "skåninger" havde en slagteplads og et værksted
til fremstilling af stenredskaber. Stedet lå tæt ved datidens strandkant.
Der er således ikke tale om en boplads.
Fundet omfatter mange økser, pilespidser og knive - alle af sten (flint?).
Ifølge avisartiklen, skrevet af Lotta Andersson (lotta.andersson@blt.se), er
det sjældent at gøre sådanne fund i denne del af Skåne/Bleking. Ansvarlig
for udgravningen er arkæologen Mikael Henriksson, der er i færd med
skriftligt at dokumentere fundet. Rapporten er planlagt til udgivelse august
2006 i forbindelse med "Arkeologins dag" (27/8-06).
Se også: http://www.blekingemuseum.se/personal/mikhen.htm (Mikael
Henriksson)
(Pukavik), inderst i Pugevigbugten. Pugevig ligger ca. 3 km nord for Norje
på Lister og ca. 3 km sydvest for byen Mørum (Mörrum) ved Mørum Å og Skånes
gamle grænse til Bleking.
Man har for nylig gjort et spændende fund i Pugevig fra overgangen mellem
sen jægerstenalder (mesolitikum) og bondestenalder (neolitikum), nærmere
bestemt fra tiden ca. 4500-2500 f.Kr., hvor Pugevig har ligget ved sundet
mellem øen Lister i syd og fastlandet (Villand) i vest og nord.
I dag er ordet Pugevig navnet på en by, men oprindelig har det været navnet
på en vig, der strakte sig i nord-sydlig retning og var en del af sundet
mellem Lister og fastlandet.
Måske har Pugevig været fangstplads for jagt på sæler m.v. Blekinge Läns
Tidning skriver om det aktuelle fund i Pugevig (BLT, 23/6-06, s. 13). Der er
iværksat arkæologiske redningsudgravninger (salvage / rescue / crisis
archaeology) på stedet, og disse har afdækket mange stenredskab fra nævnte
forhistoriske periode. De tolkes arkæologisk som efterladenskaber fra et
arbejdsområde, hvor datidens "skåninger" havde en slagteplads og et værksted
til fremstilling af stenredskaber. Stedet lå tæt ved datidens strandkant.
Der er således ikke tale om en boplads.
Fundet omfatter mange økser, pilespidser og knive - alle af sten (flint?).
Ifølge avisartiklen, skrevet af Lotta Andersson (lotta.andersson@blt.se), er
det sjældent at gøre sådanne fund i denne del af Skåne/Bleking. Ansvarlig
for udgravningen er arkæologen Mikael Henriksson, der er i færd med
skriftligt at dokumentere fundet. Rapporten er planlagt til udgivelse august
2006 i forbindelse med "Arkeologins dag" (27/8-06).
Se også: http://www.blekingemuseum.se/personal/mikhen.htm (Mikael
Henriksson)
LITORINA-HAVET
I perioden ca. 6000-3000 f.Kr. stod verdenshavet højere end i dag. Dette
skyldtes hurtig afsmeltning af iskapperne i de arktiske områder som det
endelige punktum for istiden. Østersøen kaldes på dette tidspunkt i
geologisk/arkæologisk sammenhæng for Litorinahavet, og havniveauet var op
til 20 meter højere end i dag. Kystlinjen lå derfor længere inde i landet i
forhold til nu - med mange bosætningsvenlige bugte og vige.
På Litorinahavets tid i den sene del af jægerstenalderen (palæolitikum), der
undertiden kaldes mesolitikum, og i begyndelsen af bondestenalderen
(neolitikum) var Lister en ø, adskilt af et sund fra fastlandet. Man kunne
kalde dette farvand for Listersund. Miljøet her var særdeles velegnet til
jagt og fiskeri med datidens våbenteknologi.
Se tegning af Listersund: http://atlantisinireland.com/GC/paleogeografi.html
LISTERSUND
Listersund strakte sig fra syd mod nord. Ved sydenden, men på vestsiden af
sundet, ligger nutidens Sølvesborg, måske ved en gammel boplads til
bevogtning af adgangen til Listersund fra syd (sølve = opr. syd?). Ved
nordenden af Listersund ligger Norje (norje = nord?). Pugevig var en aflang
vig i Listersund af omtrent samme form som Fodevig ved Skanør. Det er i
bunden af denne nu tørlagte vig, man har gjort de aktuelle arkæologiske
fund.
De berømte fund fra vigen ved Vedbæk på Sjælland, der i dag opbevares på
Søllerød Museum (Rudersdal Kommune), er fra omtrent samme tid som de nye
Pugevig-fund.
Søllerød Museum:
http://www.sollerod.dk/inst/subject.aspx?type=subject&id=44722
Vedbæk-fundene:
http://www.sollerod.dk/inst/subject.aspx?type=subject&id=45516
DANSKE BULHUSE
1865 udskiltes Kirkeholt (Kyrkhult) som sogn fra Gemsø (Jämshög) Sogn i
Villands Herred (fra 1639 indlemmet i Lister Herred, fra 1648 i Blekinge,
fra 1658 i Sverige). Ca. 3 km syd for Kirkeholt lå der indtil 1891 et
bulhus, opført i gammel dansk byggestil og af samme type, som man kan se det
på Frilandsmuseet nord for København.
Se: http://www.frilandsmuseet.dk/sw4645.asp
Frilandsmuseet er en afdeling af Nationalmuseet, styret af den danske stat.
Dette centrale museum med de mange boliger har talrige universitetsuddannede
medarbejdere ansat eller tilknyttet. Nogle af disse har ansvaret for at
præsentere bl.a. Frilandsmuseet på internettet. Disse på papiret
højtuddannede personer kalder landbobygninger i dansk byggestil, hentet fra
Halland og Skåne, for "svenske huse".
Se: http://www.frilandsmuseet.dk/sw4622.asp
Det drejer sig om:
* Husmandshus fra Dörröd, Skåne
* Tvillingegård fra Göinge, Skåne
* Gård fra Halland
(Ovenstående stavemåde i stednavnene er Frilandsmuseets.).
AFDANSKNING
"Danske" museumsfolk konkurrerer således for fuld kraft med svenske kolleger
om at afdanske Skånelandene: sprogligt, arkitekturhistorisk og på mange
andre områder.
Svenske museumsfolk med uddannelse fra Göternas Carolinska Universitet i
Lund eller andre tilsvarende anstalter omtaler ofte de danske bulhuse fra
Halland og Skåne som bygget i "sydgötisk" stil, selvom denne byggestil ikke
findes uden for det gamle Danmarks grænser. Bulhuse er således fraværende i
Småland, hvis man vælger at kalde dette område "sydgötisk".
Et bulhus er bygget af sammenstillede planker, og ordet "bul" betyder
simpelthen planke. Det findes også i ordet "bolværk", der er lånt ind i
fransk som "boulevard" og som oprindeligt angav et forsvarsværk omkring en
by. Sådanne steder anlagdes siden ofte brede gader, boulevarder.
Ved et besøg på Sporrakulla i Villand for ca. 10 år siden kunne man på et
skilt læse, at gården var opført i "sydgötisk" stil. Dette falske udtryk
synes dog fjernet i nyere brochurer om Sporrakulla, se:
http://www.strovomraden.se/pdf/sporrakulla_folder_web72dpi.pdf
En fin fotosamling fra Sporrakulla findes her:
http://www.pbase.com/torgny_p/gallery16
På samme måde som listermålet gøres til en "sydsvensk dialekt" bliver dansk
og skånsk byggestil gjort til "sydgötisk" af folk, uddannet ved
universiteterne i Lund, Upsala m.v. Danske museumsfolk følger underdanigt
trop og kalder gamle danske bondeboliger i Skånelandene for "svenske huse".
BULHUS FRA VILLAND
Oppe i Stokholm har man et friluftsmuseum kaldet Skansen, og her findes også
en afdeling med gamle huse fra landbrugssamfundet. Blekinge Läns Tidnings
lokalredaktion i Olofström bragte for nylig (BLT, 10/6-06, s. 16) en stor
tosiders artikel om et bulhus, der 1891 førtes til Skansen i Stokholm af
Artur Hazelius. Artiklen var skrevet af Thomas Rudvald, Stokholm.
Om A. Hazelius og Skansen: http://www.sub.su.se/national/ttorb3.htm
Bulhuset på Skansen skulle ifølge artiklen være opført i anden halvdel af
1700-årene og stod oprindeligt i "Lilla Brödhults by i Kyrkhult socken".
Hazelius' formål med at fragte dette bondehus fra Kirkeholt til Stokholm
var, at "delar av det gamla bondesverige skulle räddas.".
Artiklens store ledsagende farvefoto af bulhuset viser en lav midterdel og
to dobbelt så høje yderdele (häbbarna) på hver side af midterdelen. Om
byggestilen skriver stokholmjournalisten: "Huset er sydgötisk".
Dette udtryk har han sikkert læst på et skilt ved det skånske/danske bulhus
på Skansen.
Der trænges således til sproglig præcision i såvel Stokholm (Skansen) som i
København (Frilandsmuseet, Nationalmuseet), og de ledende museumsfolk kunne
sikkert have godt af et grundkursus i skandinavisk historie og derved lære
lidt om forskellen mellem dansk og svensk (götisk).
Knud J. Holdt
Kbh, 290606
I Gæstebogen er man velkommen til at skrive hilsener, links, kommentarer og tilføje billeder.
Husk også at besøge HODDAN - det er her, det sker... - HoddanTurist/Skåneland - Tema/debat/nyheder direkte fra og med relation til Bornholm og Skåne - med masser af gode links... - http://hoddanturist.spaces.live.com/
Tak for besøget og på gensyn!
|
Heike Gruwrote:
Hej kom lige forbi din side og ville bare lige lægge en hilsen fra den anden ende af Landet Nemmelig op ved Skagen. Knuzz og god weekend HeikePigen
Mar. 29
|
"Sprogforklaring"s pendant
|
|
|
|
/s14sc10halv.jpg){kind=link}
/s3sc3halv.jpg){kind=link}
